Kjærs nedture: Slagsmål, sorger og skandaler

Christian Kjær luftede bl.a. sin kammerherreuniform og sit ridderkors af 1. grad, når han og fru Susan Astani var til dronningens fødselsdag.

Christian Kjær luftede bl.a. sin kammerherreuniform og sit ridderkors af 1. grad, når han og fru Susan Astani var til dronningens fødselsdag.

(Foto: Claus Poulsen)

Penge er ikke alt, lyder et gammelt ordsprog. Det kan den 76-årige mangemillionær Christian Kjær skrive under på.

Senest har dronning Margrethe, 79, bedt den skandaleramte rigmand om at sende ridderkorset retur.

Kammerherre og hofjægermester kan han heller ikke længere kalde sig.

– Han græder og græder, og intet kan trøste ham, fortæller hans hustru, Susan Astani, 48.

Dronningen traf beslutningen, efter at Christian Kjær i februar blev idømt 30 dages betinget fængsel og mistede kørekortet i et år for at have påkørt en frivillig, der styrede trafikken ved et cykelløb nær hans hjem.

Christian Kjær har nu sat Sandbjerggård til salg og vil flytte til udlandet.

Det er ikke første gang, at FLSmidth-arvingen rammer forsiderne. Han blev kendt, da han giftede sig med Janni Spies i 1988, og siden har hele landet kunnet følge med i hans farverige liv, der ikke bare har budt på op-, men også store nedture.

Slagsmål om millioner

I 20 år levede Janni Spies, 56, og Christian Kjær i fred og fordragelighed som ægtepar, men da de blev skilt i 2008, brød krigen ud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Janni Spies og Christian Kjær.

Janni Spies og Christian Kjær. (Foto: John Jørgensen)

Det endte i et grimt opgør om penge, og det kunne alle følge med i for seks år siden, da de mødtes i Østre Landsret.

150 mio. kr. krævede Janni Spies af sin tidligere ægtefælle, men han endte med at blive dømt til at betale 35 mio. kr., som han havde opkrævet i husleje og juridisk bistand under ægteskabet.

Michala Kjær vil ikke se sin far

Da hendes forældre sloges efter deres brud, valgte Michala Kjær, 29, side. Hun slog hånden af sin far.

Hun var angivelig også stødt over, at Christian Kjær hurtigt fik en søn med sin nye kærlighed, Susan Astani.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Janni Spies og Michala Kjær.

Janni Spies og Michala Kjær. (Foto: Claus Poulsen)

Bruddet tog hårdt på faderen.

– Michala har fravalgt os, så det er hendes valg. Jeg ved ikke, hvorfor hun har fravalgt os, for Christian er den sødeste far i hele verden.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at hun ikke vil se os, sagde Susan Astani dengang.

Christian Kjær kommer næppe til at følge sin eneste datter op ad kirkegulvet, når hun om kort tid gifter sig med Patrick Brylov, 29.

Barnebarn livsfarligt forbrændt

Ikke bare skandaler, men også ulykker har ramt Kjær og hans familie.

En livsfarlig leg på et tog var tæt på at tage livet af barnebarnet Angelina i sommeren 2017.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Philip Kjær med sine døtre Angelina (tv) og Nikita.

Philip Kjær med sine døtre Angelina (tv) og Nikita. (Foto: Mikael Rieck)

Den dengang 15-årige pige blev svært forbrændt, da hun kom for tæt på en elledning på Rungsted Kyst Station. Hun fik 25.000 volt igennem sig og var indlagt på Rigshospitalet i flere måneder for at blive behandlet for sine skader.

Angelina er datter af Christian Kjærs ældste søn Philip og hans hustru Esther. De har også datteren Nikita, 27, der har gjort Christian Kjær til oldefar.

Kamp om Venø

Christian Kjær har flere gange været i clinch med de lokale beboere på Venø, en lille ø i Limfjorden, som han ejer 40 procent af.

Han vil, at øen skal være et naturreservat, mens et flertal af beboerne vil forhindre, at øen bliver et sted kun for pensionister og sommerhusejere.

Kjær ejer flere ejendomme på øen og havde i 2011 den sorg, at hans trelængede gård brændte ned. Den er i dag genopført.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close