Nu er dommen faldet over Christian Kjær

Christian Kjær foran retten

Christian Kjær foran retten

Foto: Thomas Lauersen

Hofjægermester og rigmanden Christian Kjær stod torsdag foran retten i Lyngby.

Her var han tiltalt for at have overtrådt færdselsloven og straffeloven, da han 18. august 2018 kørte ind i en trafikofficial ved et cykelløb i Nordsjælland.

Lidt i tre faldt dommen over 75-årige Christian Kjær, der var iført mørkt jakkesæt og gul turtleneck i retten.

Han blev kendt skyldig i alle sagens fire forhold. Dommer Ane Røddik Christensen idømte hofjægermesteren 30 dages betinget fængsel i straf. Derudover fik han en bøde på 10.000 kroner og frakendelse af førerretten i et år.

Christian Kjær udbeder sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke. Efter dommeren havde læst dommen op rejste Christian Kjær sig op og kiggede på sin hustru Susan Astani.

Hofjægermesteren sagde lavformælt til sin advokat Poul Bach, at han vil se dommen først.

- Måske vi lige skal have nogle andre forsvarsadvokater ind over her, jeg har andre kontakter, sagde Christian Kjær i retten.

Herefter tog Christian Kjær sin jakke. Hustruen Susan Astani gik hen til sin ægtemand og gav ham et kys.

Hvad siger du til dommen Christian Kjær?

- Ja, hvad jeg siger til dommen. Jeg siger goddag, siger Christian Kjær til dommen og rækker hånden frem for at give hånd. 

Christian Kjær forlod herefter retten sammen med hustruen, der fortalte, at nu ville de gå ud og spise en god frokost og tænke over dommen. 

Erhvervsadvokat, hofjægermester, rigmand og nær ven af kongehuset
 
Fulde navn: Poul Christian Tage Kjær
 
Fødselsdato: 22. april 1943
 
Familie: Gift med Susan Astana, som han har sønnen Alexander med. Har børnene Philip, Michala og Christopher fra to tidligere forhold.
 
Scoringer: Janni Spies, Jette Pøhlsgaard, Fritzy Koch
 
Kendt fra: Erhvervslivet, Hoffet

Sagen kort

18. august 2018 afholdte Lynby Cycle Club deres årlige cykelløb i de nordsjællandske bakker.

Ved 10-tiden samme dag var hofjægermester Christian Kjær på vej hjem fra bageren i sin million-dyre kongeblå Tesla. I krydset ved Gøngehusvej og Elleskettegårdsvej i Vedbæk stod to mænd.

De skulle dirirgere trafikken, når cykelrytterne kom forbi krydset i Vedbæk. Den ene af de to mænd er uddannet trafikofficial.

Og her udspillede der sig en kontrovers mellem hofjægermesteren og de to mænd. 

I retten forklarede de to vidner en historie, der mindede om hinanden. Christian Kjær ville ikke holde tilbage, da han blev bedt om det. Herefter kørte Christian Kjær frem og ind i en af de to mænd, inden han kørte væk fra stedet.

Derimod havde hofjægermesteren en noget anden forklaring i retten.

Christian Kjær forklarede retten, at han var blevet stoppet, hvorefter den ene mand havde hidset sig op og slået ham i ansigtet, da han ikke adlyd en ordre om at bakke tilbage.

Anklageren fremlagde i retten flere billeder, der viste Christian Kjær i sin kongeblå Tesla. På billederne kunne man også se, at den ene mand stod foran Teslaen med Christian Kjær ideni.

Under pausen fortalte Christian Kjær til Se og Hørs udsendte, at han ikke mente, at han ville blive dømt, da der manglede beviser i sagen.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close