Kendte21. maj 2019

Christian Kjærs hævn: Sælger huset i vrede

Christian Kjær har sat Sandbjerggård til salg – den 550 kvadratmeter store bolig koster 70 mio. kr.
De 112 kg fik det nogle gange til at se sprængfarligt ud, når den 75-årige kammerherre og hofjægermester Christian Hjær skulle i uniform.
De 112 kg fik det nogle gange til at se sprængfarligt ud, når den 75-årige kammerherre og hofjægermester Christian Hjær skulle i uniform.
 Foto: Thomas Laursen

Christian Kjær er vred over verdens urimeligheder.

Den tidligere hofjægermester og kammerherre er så gal, at han nu har sat sit hjem i Nordsjælland til salg.

Sandbjerggård, som Christian Kjærs hjem hedder, koster 70 mio. kr.

Boligarealet er på 550 kvadratmeter og rummer 13 værelser.

I stueplan findes flere store stuer, forsænket pejsestue, havestue med udgang til terrasse, hvorfra der er udsigt til parken, samt et tilberednings- og serveringskøkken. Førstesalen er indrettet med syv soveværelser samt tre badeværelser.

Der er endvidere en længe, hvor der er indrettet boliger til medhjælp.

Ejendommen opvarmes med jordvarme og solpaneler

Christian Kjær blev forleden strippet for sine kongelige ordner og royale titler, efter han blev dømt i en banal færdselsforseelse nær sit hjem.

Christian Kjærs hustru Susan Astani var efterfølgende ude i et forsvar for sin mand på de sociale medier.

Senest beskrev hun, hvor nedtrykt og ked af det Christian Kjær var efter at han – på dronningens befaling - havde mistet sine titler som kammerherre og hofjægermester.

Se annoncen for Sandbjerggård her.

Sponsoreret indhold