Michala Kjær blev væk fra farmands fødselsdag

Christian Kjær fejrede sin 75-års fødselsdag med sin kone, 47-årige Susan Astani.

Christian Kjær fejrede sin 75-års fødselsdag med sin kone, 47-årige Susan Astani.

(Foto: Dan Mariegaard)

Christian Kjær er en lykkelig mand. Han er frisk, sund og er lige fyldt 75 år. Han har en smuk kone, men ved sin side mangler han én kvinde – datteren Michala Kjær, der i årevis har nægtet af tale med ham.

– Min datter er jo desværre ude at rejse, siger Christian og lyder lidt ked af det over situationen, da SE og HØR møder ham til fødselsdag på Hotel d’Angleterre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

28-årige Michala Kjær vil stadig ikke se sin far. (Foto: Mikael Rieck)

Det er over fem år siden, at Michala meddelte, at hun ingen intentioner har om at se sin far. Noget, der har taget hårdt på Christian.

– Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at jeg ikke ser min far. Jeg har ikke haft kontakt med ham i snart halvandet år og har heller ingen planer om at få det. Derfor deltog jeg naturligvis heller ikke i hans reception, sagde Michala Kjær i forbindelse med Christians 70-års fødselsdag.

Familiefejden opstod i kølvandet på Christians skilsmisse fra Michalas mor Janni Spies.

Susan forstår ikke Michalas beslutning

I 2016 sagde Susan Astani, at hun ikke kunne forstå Michalas beslutning.

– Michala har fravalgt os, så det er hendes valg. Jeg ved ikke, hvorfor hun har fravalgt os, for Christian er den sødeste far i verden. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at hun ikke vil se os, sagde hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hele Susans side af familien var med på D’Angleterre. Til venstre hendes søn Sam, der studerer i Miami, og som var fløjet 11 timer for at være med. Susans søn Leon, parrets fælles søn Alexander, Susans datter Stella og Christians søn Christopher. (Foto: Dan Mariegaard)

Til 75-års fødselsdagen havde Christian dog selskab af sine tre sønner Christopher, Philip og Alexander – samt Susan Astanis sammenbragte familie, der var fløjet ind fra nær og fjern i weekenden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Christian Kjærs yngste søn Alexander på knap seks år var helt vild med sin far. (Foto: Dan Mariegaard)

Ud over den nærmeste familie havde Christian og Susan også inviteret blandt andre Lars Løkke Rasmussen og hans kone Sólrun Løkke Rasmussen samt Pia Kjærsgaard og hendes mand Henrik Thorup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Statsministeren skabte en del postyr under ankomsten til hotellet, da han blev sat af på modsatte side af vejen. På grund af regeringstoppens deltagelse i fødselsdagen var  hotellet pænt flankeret af politifolk. (Foto: Dan Mariegaard)

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra 
Michala, men hendes presseagent Signe Sehested Lund meddeler, at hun ingen kommentar har til faderens fødselsdag.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close