Årets danske skandaler

Nicklas Bendtner kender vejen til og fra Københavns Byret, hvor han tidligere er dømt for spritkørsel. Den 2. november blev han idømt 50 dages fængsel for vold mod en taxachauffør.

Nicklas Bendtner kender vejen til og fra Københavns Byret, hvor han tidligere er dømt for spritkørsel. Den 2. november blev han idømt 50 dages fængsel for vold mod en taxachauffør.

(Foto: Dan Mariegaard)

Da Nicklas Bendtner og hans kæreste Philine Roepstorff den 9. september satte sig ind i en taxa i det indre København for at køre hjem fra byen, gik det helt galt.

De kom op at toppes med chaufføren, som efter deres mening kørte den forkerte vej, og steg ud af taxaen uden at betale de 52 kr., som taxameteret viste.

Det fik chaufføren til at kalde den 30-årige fodboldspiller ”din fucking lille luder”.

Han ville have sine penge, så han kørte efter dem, steg ud og kastede en tom sodavandsdåse efter parret.

Herefter vendte Nicklas Bendtner sig om og stak chaufføren en knytnæve, så hans kæbe brækkede. Han sparkede også, og det spark kan ifølge retten have ramt chaufføren på kroppen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

30-årige Nicklas Bendtner har været sammen med Philine Roepstorff siden i sommer.

Kæresten, den 26-årige model Philine Roepstorff, var med i taxaen. (Foto: Instagram (Philine Roepstorff)

Nicklas Bendtner hævdede i Københavns Byret den 2. november, at han havde følt sig truet af chaufføren.

– Jeg frygtede at blive overfaldet eller kørt ned bagfra. Jeg tænkte på min kæreste.

Fodlænke

Dommen over Nicklas Bendtner blev på 50 dages fængsel og en erstatning til chaufføren på 11.350 kr.

Chaufføren blev frikendt for forsøg på vold, men blev efterfølgende fyret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

De norske mestre fra Rosenborg holder fast i deres danske angriber trods dommen. (Foto: Bildbyrån Norway)

Nicklas Bendtner ankede sin dom på stedet, for han ville frifindes. Senere besluttede han dog, at han ikke ville i landsretten; han ville fokusere på sin familie og klub, oplyste hans forsvarer.

Derfor skal han afsone sin straf, og det kan formentlig ske med fodlænke. Rosenborg ønsker, at det skal ske så hurtigt som muligt her i vinterpausen.

Bille i bur

Gang på gang har Nicki Bille bebudet, at det skal være slut med det vilde liv, men det seneste halve år har budt på en voldsom deroute for den 30-årige fodboldspiller.

Først ruskede han tremmer i en måned i Monaco, og den 22. oktober blev han anholdt på gaden i København og sigtet for truende adfærd.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicki Bille tjener penge på salget af sin lejlighed.

Nicki Bille. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det kostede ham jobbet hos Superliga-nedrykkerne Lyngby Boldklub, der ellers havde forsøgt at få ham i fysisk og psykisk form igen, efter at han senest havde spillet i den græske klub Panionios.

– Det er min sidste chance. Dummer jeg mig igen, er det slut. Jeg har forstået alvoren, påstod Nicki Bille ellers før sæsonstarten i fodboldprogrammet ”Onside”.

Straffen i Monaco faldt for vold mod en kvinde, besiddelse af kokain samt for at have dyrket sex på åben gade.

Som en konsekvens af udskejelserne den våde nat i fyrstedømmet slog hans kæreste igennem otte måneder op med ham.

Medina sniffede kokain

Den 36-årige sangerinde Medina blev i foråret dømt for at køre med både kokain og sprut i blodet. Hun havde en promille på 1,13, og det kostede en frakendelse af kørekortet i tre et halvt år samt en bøde på 43.500 kr.

Medina var ikke selv til stede i Retten i Helsingør den 23. marts, men hun erkendte sig skyldig i tiltalen. Bagefter undskyldte hun over for sine fans på Facebook:

– Jeg angrer dybt og er flov over min handling og den situation, jeg har bragt mig selv og andre mennesker i. Episoden skete sidste sommer, hvor en hård personlig krise førte til, at jeg traf nogle åbenlyst forkerte valg, forklarede hun blandt andet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Medina

(Foto: Mikael Rieck)

Efter dommen blev sangerinden droppet af Folkekirkens Nødhjælp, som hun ellers i de seneste tre år havde hjulpet med at sætte fokus på mennesker på flugt. Hun egnede sig ikke længere til at være rollemodel for unge, bekendtgjorde organisationen.

Jeg er alkoholiker

– Min familie og omgangskreds har været meget kede af mit misbrug.

Mit ægteskab har været på spil, så jeg ved, at jeg ikke skal falde i mere, for når jeg er fuld, er jeg ikke spor rar at være sammen med. Sådan sagde skuespilleren Jan Linnebjerg, 58, i sommer til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

- Når jeg var fuld, troede jeg, at jeg var fuld. Men jeg har fundet ud af, at jeg nok er sjovere at være sammen med, når jeg er ædru, fortæller Jan Linnebjerg.

(Foto: Thomas Laursen)

Han stod til at miste kørekortet, efter at han var blevet stoppet i en spritrazzia.

Jan Linnebjerg, der er kendt som julekalendernissen Pyrus, kalder sig kvartalsdranker. I efteråret fortalte han, at han ikke er på afvænning, men simpelthen er holdt op med at drikke.

Bedrageri for 111 mio. kr.

Trist og afpillet så hun ud, 64-årige Britta Nielsen, da Danmark endelig fik hende at se den 8. november.

Den kvinde, som er sigtet for at have bedraget Socialstyrelsen for 111 mio. kr., og som risikerer op til otte års fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Britta Nielsen. (Foto: Ritzau Scanpix)

Britta Nielsen stak af til Sydafrika, da hun blev meldt til politiet, men blev anholdt i Johannesburg den 5. november.

Hun har siddet varetægtsfængslet herhjemme siden den 10. november og har ikke taget stilling til sigtelsen.

Hendes tre børn, Jimmy, 38, Samina, 31, og Jamilla Hayat, 34, er sigtet for hæleri og nægter sig alle skyldige.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Britta Nielsens døtre Samina og Jamilla Hayat vælger nu at stå frem.

Britta Nielsens døtre Samina og Jamilla Hayat valgte at stå frem. (Foto: Discovery Networks Danmark/Kanal 5)

Verdens største gokkesok

København måtte have ny kultur- og fritidsborgmester, da det viste sig, at Niko Grünfeld, 43, fra Alternativet havde brugt 130.000 skattekroner på at indrette sit kontor på Københavns Rådhus og i øvrigt ikke havde styr på, hvad han egentlig var uddannet som.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Niko Grünfeld. (Foto: Finn Frandsen)

Da fotos af kontoret dukkede op, gjorde folk sig især lystige over ”den overdimensionerede gokkesok”, som Berlingske døbte den strikinstallation, som var en del af udsmykningen. Den kostede til gengæld ikke noget, for den havde kommunen lånt af kunstneren Stine Leth.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Emma Sejersen)

På sit cv hævdede Niko Grünfeld, at han havde en master i positiv psykologi, men det kunne Aarhus Universitet ikke genkende.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close