Nyheder7. december 2018

Hella Joof forsvarer endnu engang Britta Nielsen

Hella Joof forsvarer for anden gang den svindelsigtede Britta Nielsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hella_joof_og_britta_nielsen.jpg
 (Foto: Peter Grosen og Ritzau/Scanpix)

Filminstruktør og forfatter Hella Joof forsvarer for anden gang Britta Nielsen, der er sigtet for at have svindlet for 111 millioner kroner.

Hella Joof mener, at den svindelsigtede kvinde har været dårligt behandlet – særligt af medierne.

Det skriver hun i en række SMS’er til Ekstra Bladet:

- Og pressen viste billeder fra retssalen i Sydafrika. Det er ikke etisk. Folk blev for en tand for blodtørstige efter min mening. Og jeg kan simpelthen ikke fordrage de der folkestemninger med høtyve og en nyslebet guillotine i horisonten. Så må jeg reagere. Kh Hella', skriver hun blandt andet til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/hella_joof_2.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Hella Joof mener, at særligt medierne har været for hårde ved Britta Nielsen. Foto: Peter Grosen

Forsvaret kommer ikke længe efter, at Hella Joof skabte vild debat med et åbent brev i Berlingske, som hun havde kaldt ”Kære Britta”.

Her skrev hun blandt andet:

- Britta, jeg håber du har nydt dit liv på første klasse. At du har spist dejlig mad og drukket god vin. At solen har skinnet på dit ansigt. At du har været generøs og spredt glæde omkring dig.

- Det håber jeg virkelig, og, Britta, du skal vide, at de af pengene, som hidrører fra mine skatteindbetalinger, er dig vel undt. Jeg vil meget hellere have, at du har haft det sjovt og fyret den maks. af med de penge, end at de var løbet ud med badevandet på et eller andet ørkesløst projekt, som ingen i dag kan huske, som ingen har haft nytte af, og som primært var kommet i stand for projektmagernes skyld.

- Så Britta ingen hard feelings herfra, skrev Hella Joof blandt andet i sit åbne brev til Britta Nielsen.

Brevet fik sindede i klog hos flere læsere, der tordnede mod hende.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/forvandling.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix og Ridehesten)

Britta Nielsen fotograferet i henholdsvis 2007 og 2018. Hun er sigtet for at have svindlet for 111 millioner kroner. Foto: Ridehesten og Ritzau/Scanpix

- Plejer at sætte stor pris på dine meninger og humor, Hella, men måske dette var lige lovlig avanceret humor til at selv jeg forstår?....., skrev én af kritikerne blandt andet.

- Øhh og jeg som ellers synes, at Hella er sjov. Men her blev jeg helt ked af det. Det må være en særlig form for whiskybæltehumor. Eller er hun bare dybt ironisk? Om end ikke andet er, så har jeg personligt set mange projekter rundet af satspuljemidler. Og ja, de gør en stor forskel - så at nogen føler sig berrettiget til at stjæle af dem, har et meget forkvaklet menneskesyn, skrev en anden, mens en trejde konstaterede:

- Hvilket hovmod. At påstå at pengene fra satspuljemidlerne alligevel aldrig har gavnet de socialt udsatte, så hellere bruge dem på champagne. Man skulle næsten tro det var satire, men det er vist mange år siden at Hella Joof var sjov.

Sponsoreret indhold