Tiltale: Medina kørte bil med narko i blodet

Filosoffen Eva Agnete Selsing angriber Medina

Filosoffen Eva Agnete Selsing angriber Medina

(Foto: All Over)

 
Sangerinden Medina risikerer fredag formiddag at miste kørekortet samt at skulle betale en stor bøde.
 
35-årige Medina er tiltalt for at have kørt bil med kokain og sprut i blodet.
 
Ifølge anklageskriftet, som SE og HØR har fået aktindsigt i, fandt episoden sted lørdag den 29. juli 2017 klokken kvart i fem om morgenen, da sangerinden blev standset af politiet på Nordre Strandvej i nordsjællandske Hornbæk. 
 
En blodprøve afslørede, at Medinas alkoholpromille var på mere end de tilladte 0,5 og politiet konstaterede samtidig, at hun havde kokain i blodet.
 
Allerede en måned efter episoden – den 30. august 2017 – fik Medina midlertidigt beslaglagt sit kørekort.
 
Medina Valbak har op til sagen skiftet navn til det noget mere anonyme Frederikke Hansen – formentlig i et forsøg på at undgå offentlig omtale af sagen.
 
Bødens størrelse afhænger dels af den præcise alkoholpromille – der vil blive fremlagt i retten – dels af Medinas indtægt.
 
SE og HØR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Medina gennem hendes manager, Thomas Børresen. Men uden held.
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close