Kendte23. marts 2020

Alle bliver ramt: Corona-kaos

Den kaotiske situation rammer utallige kendte danskere – også dem, der ikke er smittet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bubber_7.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Økonomisk bet

Corona-udbruddet gør ondt på pengepungen i Bubbers lomme. Mens han går og venter på at blive far, kan han nemlig ikke passe sit planlagte job som konferencier i Cirkus Arena.

Deres show i København den kommende tid er nemlig aflyst.

– Det kommer til at koste mig. Det har en pris, men man kan ikke skyde skylden over på andre. Det er bare op på hesten igen. Men man er virkelig sårbar i underholdningsbranchen, hvis der ikke kan komme folk, siger 55-årige Bubber til Ekstra Bladet.

Han blev for en måned siden set på skiferie i norditalienske Livigno sammen med moderen til hans kommende barn.

Heldigvis slap tv-værten ud af det europæiske corona-arnested uden at trække virussen til sig.

To uger uden datter

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20190808_wen_-_smuk_16.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

(Foto: Kaspar Wenstrup)

TV 2 var den første danske arbejdsplads, der for alvor blev ramt af corona, da en redaktør som den første dansker blev testet positiv.

Derfor måtte blandt andre TV 2 News-værten Karen Helene Hjort, 43, gå hjem i karantæne, selv om hun ikke selv var syg.

Det betød to uger uden kontakt med den syvårige datter Anna-Klara.

I forrige uge kom Hjort endelig ud af sin karantæne og kunne give datteren et stort kram.

Drømmen knust

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190905_mr_peaky_012.jpg
 Foto: Mikael Rieck

(Foto: Mikael Rieck)

Det ser ud til at blive svært at udleve drømmen for den dansende svømmestjerne Jeanette Ottesen, 32. Hun havde nemlig set for sig, at hun skulle slutte sin karriere med en tur til OL til sommer.

Men den tidligere “Vild med dans”-deltager er endnu ikke kvalificeret til Tokyo-begivenheden, og svømmestævner er aflyst for tiden. Desuden er landets svømmehaller lukket, så Ottesen dårligt nok kan komme til at træne.

– Så det projekt, jeg har haft gang i de sidste to år, er faldet fuldstændig til jorden, siger Jeanette Ottesen til DR Sporten.

Aflyste kæmpefest

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200303_dm_joergen_olsen_70_aar_interview_041.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

(Foto: Dan Mariegaard)

Stjerneskudssangeren Jørgen Olsen skulle søndags i sidste uge have holdt en kæmpestor fest for familie og venner for at fejre, at han fyldte 70 år.

Men melodigrandprix-vinderen fra 2000 blev nødt til at aflyse.

– Vi må alle gøre ofre i denne tid. Så er den ikke længere. Og sådan en fest er der jo mulighed for at gøre om, siger han til Ekstra Bladet.

Frygter for fruens liv

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lasse_rimmer.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

(Foto: Thomas Laursen)

Det var slet ikke sjovt, da komiker Lasse Rimmer, 47, læste om
coronavirussens indtog i Danmark. Længe før Mette Frederiksen opfordrede danskerne til at blive hjemme, valgte Rimmer at aflyse sine optrædener.

Fru Rimmer, Line Hoffmeyer, har for nogle år siden fået transplanteret et nyt hjerte og frygter derfor for konsekvenserne, hvis hun skulle blive smittet med coronavirus.

– Hun vil dø, hvis hun bliver smittet. Helt enkelt, skrev Rimmer på Facebook, da han aflyste optrædener i Holbæk og Præstø.

Lige nu lever parret i selvvalgt isolation i deres lejlighed med en seddel på døren, hvor de forklarer, hvorfor de ikke åbner, hvis nogen ringer på.

Uheldig skiferie

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/uffe_holm.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

(Foto: Mikael Rieck)

Et af Europas hårdest ramte steder er skisportsstedet Ischgl i Østrig. Her tog komiker Uffe Holm, 43, på tur med otte venner – og med hjem kom corona.

Nogle af vennerne blev testet positive, da de nåede tilbage til Danmark, og derfor regner Holm med, at han også er blandt de uheldige, selv om han ikke selv er testet endnu.

Rask igen

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_kahlenberg.jpg
 (Foto: Rene Schütze)

(Foto: Rene Schütze)

Den tidligere fodboldspiller Thomas Kahlenberg, 36, skabte kaos, da han var taget hjem fra Amsterdam med coronavirus i kroppen uden selv at vide det.

Brøndby-ikonet var nemlig smuttet til superligakamp på den gamle hjemmebane og kunne potentielt have smittet hundreder i den forbindelse.

Men nu er det igen sikkert at hilse på midtbanegeneralen.

– Jeg er meldt rask! Endnu en gang mange tak for den rørende støtte, vi er blevet mødt af, skriver “Kalle” på Instagram.

Sidder fast

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/christian_kjaer_og_susan_astani_2.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

(Foto: Mikael Rieck)

Sidste år valgte Christian Kjær, 76, og Susan Astani, 49, at skrotte Danmark til fordel for Schweiz. Og nu sidder parret fast i deres eksil.

– Påskeferien er aflyst, og alle skal blive i skolen eller i byen. Ingen må rejse hjem eller forlade byen – ellers kommer man i karantæne, til gengæld får børnene ekstra sommerferie, fortæller Susan Astani til B.T.

Den lægeuddannede fru Kjær havde ellers planer om at vende hjem til Danmark i ferien for at aflaste sine kollegaer.

Måtte flygte

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ole_henriksen.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

(Foto: Peter Grosen)

Cremekongen Ole Henriksen, 68, var tæt på at blive ramt af Donald Trumps indrejseforbud i USA. Ole var nemlig på promo-tour i Mellemøsten, da han fik at vide, at han og hans amerikanske mand, Laurence, ville blive adskilt på ubestemt tid, hvis ikke han hastede direkte til USA.

– Jeg tog bare min kuffert og råbte til mine to medarbejdere Andrea og Charlotte, at vi skulle afsted nu. Jeg ringede efter en taxa. Charlotte var bange og græd, så jeg måtte trøste hende, siger Ole Henriksen.

– Jeg måtte simpelthen flygte. Jeg efterlod ting rundtomkring og rigtig mange ting oppe i København. Jeg turde ikke tage nogen chancer. Men jeg har det fint, og jeg har ingen symptomer, siger han.

Sponsoreret indhold