Kendte17. marts 2020

"Game of Thrones"-stjerne smittet med coronavirus

Den norske skuespiller Kristofer Hivju er testet positiv for COVID-19
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10478606s.jpg
 Foto: MEGA

Den norske skuespiller Kristofer Hivju, der spiller Tormund Giantsbane i HBO-hittet "Game of Thrones", er testet positiv for COVID-19. Det afslører den 41-årige stjerne på sin Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Hilsner fra Norge! Jeg må desværre meddele, at jeg, i dag (i går, red.), er blevet testet positiv for COVID19, coronavirus, skriver skuespilleren.

- Min familie og jeg er i selvisolation derhjemme så længe, det er nødvendigt. Vi har det godt - jeg har kun milde forkølelsessymptomer, tilføjer skuespilleren, der ikke fortæller yderligere om, hvor eller hvordan han er blevet smittet.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_9036271do.jpg
 Foto: MEGA

Kristofer Hivju spiller her over for Kit Harington i "Game of Thrones". Foto: MEGA

Den norske stjerne opfordrer alle sine følgere til at tage alle de nødvendige forholdsregler og følge myndighedernes anvisninger, så smitten ikke spredes yderligere.

- Der er mennesker, som er ekstra udsatte, og for hvem denne virus ville være en sønderknusende diagnose, så jeg opfordrer jer alle til at være ekstremt forsigtige: Vask jeres hænder, hold 1,5 meters afstand fra andre, gå i karantæne, bare gør alt, hvad du kan for at stoppe dette virus fra at sprede sig. Sammen kan vi bekæmpe dette virus og afværge en krise på vores hospitaler, skriver han i sin bøn og tilføjer:

- Pas på hinanden, hold afstand, og hold jer sunde! Vær søde at besøge dit lands sundhedsmyndigheders hjemmeside og følg anbefalingerne for at være sikker og for at beskytte ikke bare jer selv, men hele vores samfund, og specielt dem i højrisikogruppen som vores ældre og folk, der allerede er syge.

Hivju er blot den seneste stjerne til at stå frem og fortælle, at han er blevet smittet med den yderst smitsomme virus: Tom Hanks og hans hustru, Idris Elba og Bond-baben Olga Kurylenko er alle testet positiv for COVID-19.

Sponsoreret indhold