Langtidsamning hitter hos de kendte: Masser af mælk

Stine Kronborg, 40, med sønnen Leo til Reality Awards i januar 2018.

Stine Kronborg, 40, med sønnen Leo til Reality Awards i januar 2018.

(Foto: Thomas Laursen)

Stine Kronborg: Skål!

Stine Kronborg ammer stadig sin i dag to et halvt år gamle søn Leo – og nyder det.

– Den dreng. Jeg ammer faktisk her. Han elsker at gemme sig under min bluse, men samtidig vikler han sig rundt og står oven på mine ben, skrev Stine forleden til et billede på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stine Kronborg delte for nylig dette billede på Instagram. (Foto: Instagram (Stine Kronborg))

Hun tilføjede bl.a. ”skål”, ”amning i offentligheden” og ”jeg er ikke genert”.

Billedet deler dog vandene.

– Måske han er lidt for stor til at blive ammet – stopper man ikke efter ti måneder? skriver en følger eksempelvis, mens andre jubler over den tidligere realitystjernes valg.

– Leo kommer til at have det stærkeste immunsystem nogensinde, skriver en anden.

Kronborg selv tager også del i debatten.

– Jeg værdsætter alle de positive kommentarer og den gode info omkring amning ... Og er heldigvis ret ligeglad med de negative. Har desværre også fået mange private beskeder fra kvinder, der gerne ville turde gøre som jeg (i offentligheden), men er bange for folks kommentarer ... Hvor er det dog ærgerligt.

Amalie Szigethy: Svært at slippe

Også Amalie Szigethy, 27, hører til dem, som har holdt fast i amningen, selv om datteren Josephine til juli fylder tre år.

I TV3’s ”Forsidefruer” fortalte Amalie dog for nylig om sin lyst til at stoppe med at amme, fordi hun gerne vil have lavet nye bryster.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Amalie Szigethy med Josephine i armene. (Foto: Thomas Laursen)

– Det svære ved, at jeg skal til at slippe amningen, er, at jeg har haft de bedste to år i mit liv, efter at Josephine kom til verden.

Vi har haft den her symbiose, siger Szigethy i TV-programmet.

– Nu har jeg været mor i to år og har ligesom givet mig selv og min krop til mit barn. Og jeg kan mærke, at jeg skal gøre noget godt for mig selv, og det ville være at få nye bryster, fastslår realitystjernen, som dog ikke kan få en operation lige med det samme.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Amalie med datteren Josephine på knap tre til premiere på Cirkus Baldoni i marts. Også Amalies mor, Charlotte Lytton Kejser, var med.

Amalie med datteren Josephine på knap tre til premiere på Cirkus Baldoni i marts. Også Amalies mor, Charlotte Lytton Kejser, var med. (Foto: Morten Mejnecke)

– Jeg ved, de vil sige til mig, at jeg skal stoppe med at amme. Det ved jeg godt. Og det er svært for en mor at slippe. Nu er det kun om natten, jeg gør det, uddyber hun.

Geggo: Mejerigtigt

”Familien fra Bryggen”s Geggo, 29, har aldrig lagt skjul på sin lyst til at langtidsamme datteren Alba, som i dag er tre år.

– Ja, jeg vil gerne amme OP TIL TO år, hvis altså Alba selv gerne vil, sagde Geggo i 2016 til Realityportalen og uddybede:

– Jeg siger to år, fordi det er der, jeg selv vælger at stoppe, hvis Alba stadig spiser fra mig der. Jeg vil jo absolut aldrig tvinge hende, det tror jeg i øvrigt ikke, man kan. Jeg tror på, at modermælk er det bedste, et barn kan få.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Geggo har besluttet sig for ikke at råbe op om sin amning af Alba længere. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Da Geggo sidste sommer blev spurgt, om hun stadig ammede Alba, lød svaret:

– Ja, det gør jeg faktisk. Jeg er bare nået til et punkt, hvor jeg ikke længere føler behov for at råbe det højt. Det er ikke, fordi jeg er bange for folks meninger – for det rager mig sådan set en høstblomst. Nu er det bare noget, jeg gør, skrev hun på Instagram.

Stephanie Léon: Ammer stadig

I februar fortalte skuespilleren Stephanie Léon, 33, til magasinet Vores Børn, at hun stadig ammer sin toårige søn Cameron.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Stephanie Léon var tidligere på året aktuel i filmen "Mødregruppen" af Charlotte Sachs Bostrup. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hun forstår ikke, hvorfor der er fordomme om langtidsamning.

– Hvis nu det virker for mig og ikke gør noget negativt ved dig, hvorfor skal jeg så høre på andres negative holdning omkring det? spørger ”Mødregruppen”-skuespilleren og slår samtidig fast, at hun ikke har noget imod, at folk spørger ind til hendes valg.

– Så vil jeg gerne forklare det. Jeg siger da heller ikke ”Ej, giver du virkelig din toårige slik?!”. Det kan da godt være, jeg tænker det, men hvis det er fint for dem, så skal jeg da ikke bestemme det, siger hun til Vores Børn.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close