Vil blive 32 år: Progeria-Jesper vil slå aldersrekorden

Jesper Sørensen har delt en dejlig video på Facebook.

Jesper Sørensen har delt en dejlig video på Facebook.

René Schütze

Med sit gode humør og sin ukuelige livsvilje er der ikke noget at sige til, at der stadig er fuld fart på nordjyske Jesper Sørensen.

Den 19-årige nordjyde lider som den eneste i Danmark af den ekstremt sjældne sygdom progeria, der får kroppen til at ældes otte gange hurtigere end normalt.

Men den ukuelige og livsglade nordjyde lader sig bestemt ikke slå ud af sygdommen – tværtimod. Han regner nemlig med at slå aldersrekorden for progeria-ramte.

Det fortæller Jesper Sørensen i et nyt interview med TV 2:

- Jeg regner jo stærkt med at slå aldersrekorden, som er 32 år, siger Jesper Sørensen i interviewet, hvor han afslører, at han stadig spiller fodbold og har fuld fart på livet.

Den gennemsnitlige levealder for progeria-ramte er 13 år – til oktober kan Jesper Sørensen fejre sin 20 års fødselsdag, så han er allerede lidt af et mirakel.

Jesper sammen med sine forældre. Se flere billeder nederst i artiklen. Foto: All Over

Danskerne mødte første gang Jesper på TV i 2008, da han medvirkede i TV 2-dokumentaren ”Drengen i den gamle krop”.

Her fik danskerne det første indblik i Jesper liv med progeria – en sjælden sygdom, der får kroppen til at ældes otte gange hurtigere end normalt.

Jesper vandt med ét tusindvis af danskernes hjerter med sit positive sind og smil på læben, og siden fulgte utallige dokumentarer med Jesper og hans familie, der består af mor Jette, far Niels og storebror Jakob.

I 2015 var smilet og det gode humør dog ikke så meget til stede hos 18-årige Jesper Sørensen.

Jesper sad i kørestol efter sin hofteoperation, da han i 2015 blev udnævt til Æresborger i Fårup Sommerland. Foto: René Schultze

Årsagen var, at han under en fodboldkamp tilbage i februar 2015 var så uheldig at falde og slå sin hofte ud af skålen. Skaden betød, at Jesper måtte gennemgå en større hofteoperation, og efterfølgende var han lænket til en kørestol i en længere periode.

Han kom sig dog over hofteskaden, og i dag er humøret igen at finde hos Jesper, der fylder 20 år til oktober.

Jesper sammen med sin ven, TV-journalisten Morten Resen. Se endnu flere billeder fra Jespers liv i galleriet nederst i artiklen. Foto: All Over

Lige nu har han travlt med at samle penge ind til et progeria-sommertræf, der skal løbe af stablen i Norge til august. Jesper har selv før stablet sit eget sommertræf på benene – det skete for tre år siden, hvor det årlige sommertræf altså blev holdt i Nordjylland.

Jesper havde blandt andet startet sin egen indsamling for at få nok penge til træffet, og han var også med til at planlægge, hvilke aktiviteter der skulle være for de progeria-ramte og deres familier.

I alt 15 børn og unge fra otte forskellige lande ankom til Rebild sammen med deres forældre og søskende, hvor der ventede mange dage med et tiltrængt pusterum fra sygdommen. I de fem dage, hvor træffet varede, hyggede de progeria-ramte og deres familier sig på gokartbanen, i wellness-salonen, i forlystelsesparken og på stranden.

- Jeg vil ikke sige årets højdepunkt. Jeg vil sige måske et af livets store højdepunkter, fortalte en stolt Jesper Sørensen dengang til TV 2.

Du kan se billeder af Jesper og hans familie i galleriet herunder:

Jesper Sørensen - progeria

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close