Nu skal de sige farvel til Archie: Ingen kære mor
Archie Battersbees liv i billeder
LÆS OGSÅ: Her er lægernes plan
Efter en uge med den ene udsættelse efter den anden må forældrene til den hjernedøde Archie Battersbee i disse minutter erkende, at de er nået til vejs ende.
For ganske kort tid siden afviste en appelret nemlig at gøre mere i deres sidste retssag, som Højesteret tidligere på fredagen afgjorde. Appelretten vil slet ikke tage sagen op, er svaret.
Det fik fredag aften hospitalet, der behandler Archie, til at give familien en ny deadline: Vi slukker for respiratoren lørdag klokken 11 dansk tid.
Archie Battersbee: Sådan skete det
7. april 2022: Archie bliver fundet i sit hjem i Essex med en løkke om halsen. Han er bevidstløs og har fået en livstruende hjerneskade. Familien tror i dag, at han deltog i en online udfordring, som er gået helt galt.
13. juni 2022: Højesteret beslutter, at lægerne må slukke for respiratoren, da det er formålsløst at fortsætte behandlingen af den hjernedøde dreng. I slutningen af maj var det nemlig sidste gang, at der blev målt hjerneaktivitet fra ham.
29. juni 2022: Familien - der er kristne og meget religiøse - vinder deres anke til en appelret over beslutningen. Sagen sendes retur tilHøjesteret.
15. juli 2022:Højesteret fastholder beslutningen.
25. juli 2022: Familien taber en ny anke.
28. juli 2022: Højesteret afviser en ny sag fra familien.
29. juli 2022: Familien beder FN stoppe, hvad de kalder en "henrettelse" af deres dreng. Den britiske regering sender sagen direkte tilbage til domstolene.
1. august 2022: En domstol afviser igen sagen.
2. august 2022: Sagen ankes til Højesteret, der igen afviser familien.
3. august 2022: Familien klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der senere afviser at tage sagen op.
4. august 2022: Der rejses en ny sag i Højesteret, hvor familien beder om lov til at få sønnen transporteret til et hospice.
5. august 2022: Både Højesteret og en appelret afviser familiens ønske. Dermed ser deres muligheder for at rejse en sag, de kan vinde, ud til at være udtømte. Alligevel klagede de påny til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som afviste sagen igen.
6. august 2022: Klokken 12.15 britisk tid - 13.15 i Danmark - dør Archie. Det sker, efter hans medicin først er blevet fjernet klokken 10 britisk tid. Da respiratoren to timer senere også fjernes, dør han kort tid efter.
Forældrene ville her have rettens ord for, at de kan få lov til at transportere deres12-årige dreng fra et hospital i London til et hospice.
Det skal ske for at give dem den fred og værdighed, som hans forestående død kræver.
Men der er altså ingen kære mor i det britiske retssystem. Både anmodningen til Højesteret og den senere anke er afvist.
Det betyder, at lægerne om kort tid kam fjerne respiratoren fra Archie, som herefter ventes at dø, da han ikke er i stand til at trække vejret ved egen kraft.
Ifølge Daily Mail har Archies mor, Hollie Dance, forsvoret, at hvis lægerne fjerner respiratoren, så vil hun selv give ham livreddende mund-til-mund hjælp.
Familien ventes i øvrigt endnu engang at bede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kigge på sagen.
Det er dog næsten 100 procent sikkert, at de her påny vil blive mødt af en afvisning, da den samme domstol tidligere på ugen sagde klart nej til at tage sagen op.
Det er også uvist, om de britiske myndigheder endnu engang stopper lægerne, som det er sket de seneste måneder under alle de andre retssager, familien har rejst.