Viralt3. august 2022 (opd. 3. august 2022)

Archies sidste timer: Vil sende ham til udlandet

Forældrene til britiske Archie Battersbee kæmper til det sidste - forsøger netop nu at få hjælp fra EU-domstol eller at sende drengen til læger i udlandet, som angiveligt står parat til at hjælpe
Archie og hans mor
Archie kvalte angiveligt sig selv 7. april en internet-udfordring. Nu kæmper familien for at holde ham i live. De britiske læger vil derimod slukke for hans respirator om få minutter.
 Privatfoto

Seneste: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afvist at gå ind i sagen om Archie

LÆS OGSÅ: Her er lægernes plan

I disse minutter gennemlever forældrene til 12-årige Archie Battersbee det mareridt, de siden 7. april har frygtet.

Klokken 12 dansk tid vil lægerne på hospitalet i London slukke for drengens respirator.

Noget, som det de seneste dage er lykkedes forældrene to gange at få udskudt ved at rejse sagen for domstolene. Begge gange har svaret dog været, at dommerne støtter lægerne.

Netop en domstol er også det spinkle håb, som forældrene nu støtter sig til. Onsdag formiddag bad de Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tage Archies sag akut op.

Ifølge Daily Mail har forældrene også fået henvendelser fra læger i Japan og Tyrkiet, som angiveligt står klar til at overtage den behandling, som det britiske sundhedssystem i månedsvis har sagt er nyttesløs.

SE og HØR følger sagen.

Archie Battersbee: Sådan skete det

7. april 2022: Archie bliver fundet i sit hjem i Essex med en løkke om halsen. Han er bevidstløs og har fået en livstruende hjerneskade. Familien tror i dag, at han deltog i en online udfordring, som er gået helt galt.

13. juni 2022: Højesteret beslutter, at lægerne må slukke for respiratoren, da det er formålsløst at fortsætte behandlingen af den hjernedøde dreng. I slutningen af maj var det nemlig sidste gang, at der blev målt hjerneaktivitet fra ham.

29. juni 2022: Familien - der er kristne og meget religiøse - vinder deres anke til en appelret over beslutningen. Sagen sendes retur tilHøjesteret.

15. juli 2022:Højesteret fastholder beslutningen.

25. juli 2022: Familien taber en ny anke.

28. juli 2022: Højesteret afviser en ny sag fra familien.

29. juli 2022: Familien beder FN stoppe, hvad de kalder en "henrettelse" af deres dreng. Den britiske regering sender sagen direkte tilbage til domstolene.

1. august 2022: En domstol afviser igen sagen.

2. august 2022: Sagen ankes til Højesteret, der igen afviser familien.

3. august 2022: Familien klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der senere afviser at tage sagen op.

4. august 2022: Der rejses en ny sag i Højesteret, hvor familien beder om lov til at få sønnen transporteret til et hospice.

5. august 2022: Både Højesteret og en appelret afviser familiens ønske. Dermed ser deres muligheder for at rejse en sag, de kan vinde, ud til at være udtømte. Alligevel klagede de påny til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som afviste sagen igen.

6. august 2022: Klokken 12.15 britisk tid - 13.15 i Danmark - dør Archie. Det sker, efter hans medicin først er blevet fjernet klokken 10 britisk tid. Da respiratoren to timer senere også fjernes, dør han kort tid efter.

Sponsoreret indhold