Viralt 2. august (opd. 3. august)

Alt håb er ude for Archie: - De henretter min dreng

Den britiske Højesteret afviser påny forældrene til den hjernedøde Archie Battersbee - i morgen til middag slukker lægerne for respiratoren, som siden 7. april har holdt den 12-årige dreng i live
Archie får ikke flere chancer

Det var angiveligt under en kvælingsleg, at Archie tidligere i år kom så alvorligt til skade, at han siden har ligget i et dybt koma.

Privatfoto

LÆS OGSÅ: Her er lægernes plan

I disse timer siger familien til den 12-årige Archie Battersbee et sidste farvel. I morgen onsdag klokken 12 dansk tid fjernes alt udstyr fra ham.

Sker det, ønsker familie at fjerne ham fra hospitalet og lade ham dø på et hospice, så det kan ske i fred. Og uden de vagter og den megen ballade, som sagen har udløst på hospitalet i London.

Tirsdag eftermiddag afviste den britiske Højesteret nemlig forældrenes seneste appel. Intet tyder nu på, at der er flere muligheder.

Rettens tre dommere vurderer, at det alene vil trække hans død unødigt ud, da der ingen muligheder for overlevelse eller forbedringer af hans tilstand er.

Det betyder, at respiratoren og andet livreddende udstyr fjernes, hvorefter det ventes, at drengen kort efter vil dø.

Noget som hans forældre fordømmer og betegner som en henrettelse. De mener, at det i stedet bør være dem som forældre, der træffer beslutningen:

 - Vi henretter det her barn. Og det sker med domstolenes velsignelse, siger Archies mor, Hollie Dance, i et interview med Sky News.

Her er seneste nyt fra sagen.

Hun erkender, at der ikke meget tilbage at gøre, selvom hun vil "kæmpe til det sidste".

- Er det vejen frem for dette land? At vi tillader henrettelser af børn, fordi de er handicappede? Det er absolut skamfuldt, mener hun.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lægerne derimod siger, at Archie ingen hjerneaktivitet har og derfor ikke er i stand til at holde sig selv i live.

Alene væske og flydende mad vil drengen fortsat have adgang til, hvis forældrene ønsker det. Og naturligvis smertestillende medicin.

Det er også kun den nærmeste familie, som får lov til at være til stede i de sidste timer.

Archie Battersbee: Sådan skete det

7. april 2022: Archie bliver fundet i sit hjem i Essex med en løkke om halsen. Han er bevidstløs og har fået en livstruende hjerneskade. Familien tror i dag, at han deltog i en online udfordring, som er gået helt galt.

13. juni 2022: Højesteret beslutter, at lægerne må slukke for respiratoren, da det er formålsløst at fortsætte behandlingen af den hjernedøde dreng. I slutningen af maj var det nemlig sidste gang, at der blev målt hjerneaktivitet fra ham.

29. juni 2022: Familien - der er kristne og meget religiøse - vinder deres anke til en appelret over beslutningen. Sagen sendes retur tilHøjesteret.

15. juli 2022:Højesteret fastholder beslutningen.

25. juli 2022: Familien taber en ny anke.

28. juli 2022: Højesteret afviser en ny sag fra familien.

29. juli 2022: Familien beder FN stoppe, hvad de kalder en "henrettelse" af deres dreng. Den britiske regering sender sagen direkte tilbage til domstolene.

1. august 2022: En domstol afviser igen sagen.

2. august 2022: Sagen ankes til Højesteret, der igen afviser familien.

3. august 2022: Familien klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der senere afviser at tage sagen op.

4. august 2022: Der rejses en ny sag i Højesteret, hvor familien beder om lov til at få sønnen transporteret til et hospice.

5. august 2022: Både Højesteret og en appelret afviser familiens ønske. Dermed ser deres muligheder for at rejse en sag, de kan vinde, ud til at være udtømte. Alligevel klagede de påny til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som afviste sagen igen.

6. august 2022: Klokken 12.15 britisk tid - 13.15 i Danmark - dør Archie. Det sker, efter hans medicin først er blevet fjernet klokken 10 britisk tid. Da respiratoren to timer senere også fjernes, dør han kort tid efter.

Sponsoreret indhold