Reality24. september 2019

Familieforøgelse på vej

Bryggen-parret Geggo og Cengiz håber, at de kan gøre 3-årige Alba til storesøster.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/geggo_og_cengiz_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Ægløsningstests er kommet i fokus hjemme hos 29-årige Stephanie "Geggo" og 28-årige Cengiz Salvarli. De drømmer nemlig om, at 3-årige Alba skal være storesøster.

– Alba er blevet stor, så jeg synes, det er på tide, siger Cengiz til SE og HØR.

"Geggo" synes dog ikke, at det haster helt så meget.

– Jeg har ikke travlt, slår den kommende mor fast, og åbner også op for, at det måske slet ikke lykkes at få et barn mere.

– Man skal passe på med at snakke for meget om det, for hvad hvis naturen ikke vil have, at man får barn nummer to, siger Geggo, der har prøvet at abortere, inden hun blev mor til Alba.

Drengedrømme

Til februar er det fire år siden, at Geggo og Cengiz blev forældre første gang.

Denne gang drømmer Cengiz om, at de får en dreng. Det er også derfor, han har investeret i ægløsningstests. Han mener nemlig, at der er større sandsynlighed for, at der kommer en dreng, hvis man rammer ægløsningsdagen.

– Jeg vil gerne have en dreng, så har man en af hver, og vi er to mod to, lyder det fra Cengiz.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/geggo_og_cengiz_wen._2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Mens Geggo drømmer om mange børn, vil Cengiz gerne stoppe efter to. – Vi skal have mere end to børn, han ved det bare ikke endnu, siger Geggo. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Parret tror heller ikke, de behøver at frygte Albas reaktion på en bror eller søster.

– Hun kan godt lide små børn og vil bare gerne give sutteflaske. Hun har 20 dukker, hun leger mor for, så hun bliver en god storesøster, siger Stephanie "Geggo" med et smil.

Familieforkælelse

Trofaste seere af "Familien fra Bryggen" har måske observeret, at Alba ikke lider nogen nød, når det kommer til legetøj. Både forældreparret og mormor Linse nyder at forkæle familiens arving.

– Hun bliver ligeså forkælet, når hun får søskende. Hvis man har midlerne til at forkæle sit barn, så synes jeg, man skal gøre det, siger Cengiz.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/linse_og_geggo_wen.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Linse Kessler, 53, er lykkelig for rollen som mormor og står klar til at tage i mod endnu et familiemedlem. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Dog er det også deres plan, at hun skal lære, hvor pengene kommer fra.

– Vi snakker med hende om, at man skal gå på arbejde og tjene penge, for ellers kan man ikke bo i sin lejlighed, siger Geggo.

– Når hun bliver 18 år, skal hun lære at klare sig selv, og hun skal også have et arbejde, slår parret fast.

Du kan følge parret og se, om der er held i ægløsningstestene i "Familien fra Bryggen" hver torsdag klokken 20.00 på TV 3.

Sponsoreret indhold