Prins Henrik reddede sønnike: Fars dreng

Båndet mellem far og søn blev meget stærkt efter Joachims skilsmisse fra Alexandra i 2005, og de tog også gerne på opgave sammen. Her uddeler de Europa Nostra-prisen i 2017.

Båndet mellem far og søn blev meget stærkt efter Joachims skilsmisse fra Alexandra i 2005, og de tog også gerne på opgave sammen. Her uddeler de Europa Nostra-prisen i 2017.

(Foto: Lars H. Laursen)

Skæbnen havde sat både Joachim og Henrik i skyggen af deres allernærmeste, men sammen fandt de et stærkt fællesskab i faderens sidste leveår.

Det fremgår af et stort fødselsdagsinterview, som prins Joachim gav i sidste uges udgave af ALT for damerne, hvor den meget snart 50-årige kigger tilbage på en tilværelse.

En tilværelse, hvor han flyttede tidligt hjemmefra og mistede den helt tætte kontakt til sine forældre.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Joachim.

På fredag fylder prins Joachim 50 år, og han har i den forbindelse kigget tilbage på det seneste halve århundrede. (Foto: Krestine Havemann)

Men i sit livs største krise fandt han sammen med den far, som med fast hånd havde opdraget ham som dreng.

– Jeg må sige, at min far var en fantastisk støtte for mig efter min skilsmisse.

Det var der, hvor der for alvor blev sat ind på kontoen i min voksenalder. Jeg oplevede ham som en utrolig stærk person.

– Varm. Og favnende. Og samtidig begyndte jeg også at interessere mig for, hvad han egentlig gik og tøffede med, siger prins Joachim, der ikke lægger skjul på, at bruddet med Alexandra gjorde særdeles ondt.

– Det er et nederlag, man bliver præget af. Man sætter spørgsmålstegn ved sig selv.

Og man sætter spørgsmålstegn ved en masse andre ting.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det ærgrede prins Henrik, at hans sønner flyttede hjemmefra i en ung alder. Det var i høj grad den franskfødte far, der stod for at gøre de unge herrer til dannede prinser. (Foto: Hanne Juul)

Henrik blev en ven

Samtidig kunne Joachim se sin storebror i højere og højere grad bevæge sig ind i rollen som kronprins med ret til landets fineste slotte, mens Joachim måtte nøjes med sin egen opgave, Schackenborg, som han ikke kunne få til at løbe rundt.

Noget af det, der fyldte prins Henriks tanker i de år, var blandt andet, at han følte sig ydmyget af sin egen hustru gennem 50 år – en følelse, der fik det udfald, at prinsgemalen hellere ville brændes og have sin aske spredt end følge traditionen og blive lagt til evig hvile i Roskilde Domkirke.

Til gengæld blev det også tydeligt, at Henrik og Joachim i meget høj grad nød hinandens selskab, i de sidste år de havde sammen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Henrik og prinsesse Marie.

Joachims franskfødte frue, Marie, tog sig også godt af sin franskfødte svigerfar. (Foto: Flemming Jeppesen)

Yngstesønnen tog med på nogle af fars officielle opgaver, og de to blev set sammen på ferie i Italien i 2016, mens de blev væk fra dronning Margrethes repremiere på ”Nøddeknækkeren” i Tivolis Koncertsal.

– Jeg havde et utrolig tæt forhold til min far, da han døde. Han repræsenterede respekt, disciplin og tryghed.

– Han kunne være det morsomme. Det legende. Og de seneste mange år også min ven, fortæller Joachim.

Blev voksen

Prins Henrik døde som bekendt i februar sidste år, og tabet satte dybe spor i den dengang 48-årige søn.

– Uanset hvor voksen man tror, man er, så tager man et kæmpe skridt længere ind i de voksnes rækker, når man bærer sin far til graven, siger Joachim.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Henriks bisættelse.

Efter prins Henriks utraditionelle bisættelse følte Joachim sig pludselig meget mere voksen. (Foto: Peter Grosen)

På fredag venter så endnu et spring mod voksenlivet, når antallet af lys i lagkagen når op på 50.

Fejringen sker selvfølgelig uden den elskede papa, men i stedet i selskab med familien, når dronning Margrethe inviterer til middag på Amalienborg på aftenen.

Læs mere om Joachims første 50 år i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close