Et år efter Henriks død: Sådan mindes Margrethe sin mand

(Foto: Peter Grosen)

Den 13. februar 2018 døde prins Henrik på Frendensborg Slot omgivet af sine kære, og den 20. februar blev prinsen bisat fra Christiansborg Slotskirke

I anledningen af årsdagen for prins Henrik bisættelse har dronning Margrethe besluttet at arrangere en mindekoncert. Det meddeler kongehuset i en pressemeddelelse. 

- I den anledning har Hendes Majestæt Dronningen besluttet at invitere den kongelige familie, en række af Prinsens nære venner og repræsentanter fra Kongehuset med flere til en mindekoncert i Frendensborg Slotskirke, lyder det i pressemeddelelsen. 

Til mindekoncerten, der afholdes den 20. februar 2019, vil Det Kongelige Danske Musikkonservatorium stå for et musikprogram, der afspejler den franskfødte prins' livslange interesse for musik, og efter koncerten vil dronningen afholde en sammenkomst i Kuppelsalen på Fredensborg Slot, oplyses det yderligere. 

Det var også netop på Fredensborg Slot, at prinsen tilbragte sine sidste timer

Prins Henrik nåede lige akkurat hjem – og døde i de omgivelser, han elskede så utroligt højt.

Den 83-årige prins sov således stille ind tirsdag aften den 13. februar på det smukke og gamle Fredensborg Slot, der ligger i stille og smukke omgivelser ved Esrum Sø i Nordsjælland.

Prins Henrik havde sine allernærmeste - 78-årige dronning Margrethe, og sine to sønner, 50-årige Frederik og 49-årige prins Joachim ved sin side - da han sov ind på slottet.

Halvdelen af prins Henriks aske er placeret i en urne i Fredensborg Slotshave, mens den anden halvdel er spredt i de danske farvande

Fredensborg Slot, der blev bygget som jagtslot for Frederik 4. i 1800-tallet, ligger i et naturskønt område, og det er her, at prins Henrik tilbragte meget af sin tid, efter at det sidste år kom frem, at han havde begyndende demens.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close