Fødselsdagspanik: Joachim tvunget til at flytte fest

Prins Joachim.

Prins Joachim.

(Foto: Thomas Laursen)

Prins Joachim fylder 50 år på fredag, men allerede i aften var det planen, at der skulle have været en stor fødselsdagsfejring på Sølyst nord for København.

Det har vejrguderne dog sat en stopper for, og nu bliver fejringen rykket indendørs.

I stedet for de grønne omgivelser på Sølyst bliver festen nu i stedet afholdt på Bellevue Teatret. 

- DMI siger der er stor risiko for skybrud netop i aften omrking kl. 20.00. Derfor har vi valgt at flytte koncerten fra parken på Sølyst, til Bellevue Teatret, skriver arrangørene i en pressemeddelelse. 

Det er altså risikoen for en overordentlig stor regnskylle, der har fået arrangørerne til at rykke arrangementet indendørs.

Arrangementet bliver med deltagelse af blandt andre Susse Wold, som skal læse digte af prins Henrik op, sangeren Bryan Rice og Det Danske Pigekor og Det Danske Drengekor.

Festlighederne i aften bliver den eneste fejring af prins Joachim i forbindelse med hans runde dag.

Det står i stærk kontrast til hans storebror, kronprins Frederik, der sidste år blev 50 og blev fejret i flere dage. 

Kronprins Frederik blev fejret med pomp og pragt, da han sidste år fyldte 50 år. Samme fejring får hans lillebror ikke. (Foto: Mikael Rieck) 

Prins Joachims fødselsdagskoncert bliver afholdt i aften klokken 19.30 på Bellevue Teatret. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close