
Nikolais fødselsdagsinterview: Tættere på far
Det blev en noget anderledes sommer, end Nikolai havde forestillet sig.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Joachims tre drenge: Nikolai, Felix, 18, og Henrik, 11 år. (Foto: Dan Mariegaard)
Samtidig skulle han fejre sin lillebror Felix’ 18 års fødselsdag.
Men pludselig ramlede alt sammen.
Prinsernes elskede far, Joachim, blev ramt af en blodprop i hjernen, og chokbølger gik gennem hele Danmark.

På Cayx kunne Nikolai nærmest ikke forstå, hvad der var sket. Og nu – i anledningen af sin egen fødselsdag – sætter han ord på sine følelser.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er halvanden måned siden, hele familien var samlet på Château de Cayx for at fejre prins Felix’ 18-års fødselsdag.
Kort efter blev far, prins Joachim, ramt af en blodprop i hjernen. (Foto: Kongehuset)
- Hele situationen vedrørende min far har selvfølgelig chokeret hele familien. Men jeg føler, at det har rystet familien endnu mere sammen, og at vi skal huske at værdsætte hinanden, siger Nikolai, som idag den 28. august runder 21 år, til SE og HØR.
Endelig tilfreds
Nu står september og efteråret for døren, og selv om Nikolai stadig er i meget tæt kontakt med sin far i Frankrig, begynder han stille og roligt at finde tilbage til hverdagen efter den kaotiske sommer.
Prinsen begynder nu på 2. år på Copehagen Business School (CBS), hvor han læser Business Administration and Service Management.
Artiklen fortsætter under billedet ...

For godt og vel et år siden fyldte hans far, Joachim, 50 år og blev fejret af Nikolais farmor, dronning Margrethe, 80, på Amalienborg. (Foto: Hanne Juul)
- Jeg er meget tilfreds med mit studie og synes, det er utroligt spændende.
Det er ikke, fordi jeg som sådan ved, hvilket job jeg vil ende op med, men jeg bevæger mig i den rigtige retning, synes jeg, fortæller prinsen til SE og HØR.

Se billedet: Prins Nikolai pryder forsiden af stort magasin
Artiklen fortsætter under billedet ...

For to år siden prøvede Nikolai i kort tid kræfter med hæren, men enhver kunne se, at prinsen ikke befandt sig på den rette hylde. (Foto: Martin Høien)
Men allerede to måneder inde i uddannelsesforløbet stod det klart både for Nikolai og hans mor, grevinde Alexandra, 56, at han ikke var på rette hylde.
Den unge prins kastede håndklædet i ringen.
Med på moden
Men i stedet for at sætte sig ned og trille tommelfingre scorede Nikolai et studiejob hos ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidt i København.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Nikolai William Alexander Frederik af Danmark fylder 21 år i dag. (Foto: Steen Brogaard)
Og selv om Nikolai er gået en anden vej rent uddannelsesmæssigt, sætter han stadig pris på at kunne arbejde i den eftertragtede modebranche.

Prins Nikolai om Benedikte: Hun er den rigtige
- Jeg har stadig gang i modelkarrieren, ja. Jeg har fortsat tænkt mig at arbejde i den branche og nyder det meget, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Grevinde Alexandra, 56, er meget tæt med sine to drenge, der nu er voksne. (Foto: Thomas Laursen)
Men lige nu står alt meget stille i modebranchen på grund af den verdensomspændende coronakrise, som naturligvis også rammer Nikolais fødselsdagsfejring.
- Det kommer selvfølgelig til at påvirke min fødselsdag, fordi vi alle stadig skal huske de hygiejniske forholdsregler. Men forhåbentligt bliver stemningen ikke påvirket, siger han.
Kærligheden holder
Nikolai danner stadig par med sin kæreste gennem flere år, Benedikte Thoustrup, 21.
Men prinsen holder stadig kortene tæt til kroppen og vil ikke røbe for meget om forholdet.
- Jeg føler, at 21 år er en meget fin alder for mig. Der følger efterhånden et vist ansvar med, jo ældre man bliver - og det er jeg bevidst om, siger prins Nikolai i fødselsdagsinterviewet med SE og HØR.
Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Prins Nikolai afslører hemmeligheder
