Prins Nikolai om Benedikte: Hun er den rigtige

Studerende og topmodel – Nikolai er begge dele.

Studerende og topmodel – Nikolai er begge dele.

(Foto: Thomas Laursen)

Hun er datter af en velstående og prominent jysk familie. Hun er veluddannet og smuk. Han er prins af Danmark og lækker catwalk-model.

Man finder nok ikke et hottere par end prins Nikolai og hans kæreste, Benedikte Thoustrup. De har nu dannet par i godt og vel to et halvt år, og sammen er de gået fra at være teenagere på kostskole på Herlufsholm til at være selvstændige, flittige unge mennesker, der går på Copenhagen Business School på Frederiksberg.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Helt uskyldige ser de jo ud ...
Og trods forbudte fristelser på parisercatwalks og deslige formår fashionprins Nikolai, 20, at holde de lange stænger på jorden.
Lige på nær, når bedårende Benedikte Thoustrup, 21, holder ham i hånden måske ...
Turtelduerne har set uskyldige ud sammen siden 2018.

Prins Nikolai, 20, og Benedikte, 21, er lykkelige sammen. (Foto: Privat)

– Betingelserne for, at han har fundet sit livs kærlighed, er til stede. De opfører sig på den rigtige måde. Det er en sund, jysk familie, Nikolai er i kontakt med. Det virker meget fornuftigt. Benedikte har haft nogle gode forudsætninger. Hun har gået på Herlufsholm og har studeret i Paris, siger kongehuseeksperten Søren Jakobsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Felix og Nikolai med lillebror prins Henrik, 10, dronning Margrethe, 79, prinsesse Marie, 44, prins Joachim, 50, og lillesøster prinsesse Athena på otte år. (Foto: Hanne Juul)

Ifølge SE og HØRs oplysninger er parret stadig som nyforelskede, og prins Nikolais følgere på Instagram får jævnligt indsigt i deres liv sammen. Når Nikolai deler billeder af sig selv og Benedikte, sker det altid med masser af hjerter og søde beskeder.

Jamen altså. Man kan bare blive så glad, når ens barn har det dejligt. Og vi som familie holder så meget af Benedikte, så det er dejligt at få en pige ind som en del af familien, sagde grevinde Alexandra i et større interview med SE og HØR i sommeren 2019.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Grevinde Alexandra, 55, blåstemplede allerede tidligt Benedikte. Her er Alex og Nikolai med prins Felix, 17. (Foto: Birger Storm)

Levede separat

Her var det endnu uvist, hvad fremtiden ville bringe for det unge par. Benedikte boede nemlig i Paris, hvor hun læste på det meget anerkendte franske universitet, Sorbonne.

Nikolai havde travlt i København med at arbejde som elev for ejendomsmatadoren Mikael Goldschmidt på Grønningen. Samtidig var han model for store modefirmaer og brugte også en del af 2019 på at rejse rundt i verden for at gå catwalk for blandt andre Dior. Det er nok de færreste unge mennesker, der kan bevare gnisten, når man bor så langt fra hinanden, men det var altså ikke et problem for Nikolai og Benedikte.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Nikolai som model for Dior. (Foto: MEGA)

Faktisk voksede deres kærlighed bare, og da Benedikte kom hjem fra Frankrig, stod Nikolai klar. Han havde selvfølgelig været nede og besøge hende flere gange i Paris, men han var naturligvis lykkelig for at få hende hjem. Parret søgte begge ind på Copenhagen Business School på Frederiksberg – og i juli 2019 fik de svaret, at de begge var kommet ind på drømmestudierne. Fundamentet til deres nye tilværelse sammen var lagt.

Dyre boliger

På det tidspunkt boede prins Nikolai ved Amalienborg, men i begyndelsen af 2020 investerede prinsen i sin helt egen lejlighed i kvarteret omkring Nørreport Station. Pris: 4,1 million kroner. Samtidig investerede Benedikte i sin egen bolig på Store Kongensgade til svimlende 7,3 million kroner.

Benedikte kommer da også fra en prominent erhvervsfamilie i Randers. Faderen, Anders Thoustrup, er tidligere formand for Sydbanks bestyrelse og nuværende formand for bestyrelsen for Randers Maskin- og Tandhjulsfabrik, ligesom han sidder i bestyrelsen for Hotel Randers. Benediktes profil passer dermed perfekt ind i kongehuset.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close