Kongelige22. januar 2019

Nikolai kæmper for kærligheden

Nikolai og Benedikte tilbragte sidste halvdel af det forgangne år 1200 kilometer fra hinanden – og det har ikke altid været nemt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins_nikolai_11.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

De fleste har prøvet det: En intens ungdomsromance, der pludselig bliver indhentet af virkeligheden og hverdagen.

Og som bliver en kamp for kærligheden, der ofte går i stykker på grund af helt nye indtryk.

Indtil juni 2018 kunne prins Nikolai og kæresten Benedikte Thoustrup løbe fra hinandens værelser på ganske kort tid.

Sådan var livet, da parret faldt for hinanden på Herlufsholm.

Men da studenterhuerne kom på, og sommeren stod for døren, kom deres kærlighed på en hård prøve.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20180627_wen_-_nikolai_134.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Prins Nikolai fik i juni hue på på Herlufsholm ved Næstved. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Benedikte skulle studere på det anerkendte franske universitet Sorbonne i Paris, mens Nikolai havde lovet den kongelige familie at prøve kræfter med militæret i Varde.

Det sidste holdt som bekendt ikke længe, og siden har Nikolai arbejdet som supermodel for blandt andet det franske modemærke Dior.

Nikolai og Benedikte mødtes i København

Nikolais militære afhop og nye kreative arbejde har gjort det lidt lettere for parret at mødes, fordi han ikke arbejder eller marcherer fra 9 til 16.

Og ifølge SE og HØRs oplysninger har prinsen været gæst i Paris hos Benedikte kort før jul sidste år, ligesom han blev set på julegaveindkøb i Illum i København med Benedikte i dagene op til højtiden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20180627_wen_-_nikolai_192.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Prinsens hjerte banker stadig for ridepigen Benedikte Thoustrup, 19, fra Randers. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det har været tiltrængt for deres unge kærlighed, der af gode grunde ikke kan blive plejet til hverdag.

Der er således hele 1200 kilometer fra København til Paris.

Og det er i den danske hovedstad, at prins Nikolais liv hovedsagelig foregår.

Her har han nemlig fået en lejlighed stillet til rådighed af sin farmor, dronning Margrethe, som har sikret sit ældste barnebarn en bolig i det eftertragtede liebhaverkvarter, der omkranser Amalienborg.

Samtidig har Nikolai også sin faste gang hos sin mor, grevinde Alexandra, der bor nord for København i Charlottenlund.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nikolai_og_benedikte.jpg
 (Foto: MEGA)

Nikolai tog Benedikte med til brormand Felix’ translokation på Krebs’ Skole i juni sidste år. (Foto: MEGA)

Fristelser

Og det er også mor Alex, som tager med, når Nikolai udlever sin modeldrøm på de bonede gulve i det store udland.

I november 2018 var Nikolai hyret som det store trækplaster, da Dior viste deres nye rober frem under et modeshow i Japans hovedstad Tokyo.

Og ved at låne modemagasinet Vogue Hommes Instagram-konto har prinsen tidligere vist, hvordan sådan noget foregår backstage, hvor man roligt kan sige, at der er fristelser nok for en ung mand på 19 år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nikolai_og_benedikte_2.jpg
 (Foto: MEGA)

I sidste års sommervarme blomstrede parrets romance i de københavnske gader. (Foto: MEGA)

Bag kulissen vælter det med labre modelpiger, og dem skal Nikolai alle sige nej tak til.

I hvert fald hvis forholdet mellem Benedikte og Nikolai skal holde.

Det gør det tilsyneladende endnu – ikke mindst fordi de begge er gode til at besøge hinanden og holde tæt kontakt.

Læs mere om kongehuset i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold