Kongelige7. juni 2019

Joachim 50-års fejring: Stille middag hos mor

Der bliver ikke plads til en kæmpe fest, når prins Joachim fylder rundt i næste uge.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/prins_joachim_1_1.jpg
 (Foto: Krestine Havemann)

Hele Danmark var badet i Dannebrog på denne tid sidste år, hvor kronprins Frederik blev fejret i ugevis på grund af sin 50-års fødselsdag.

I næste uge er det så lillebror Joachims tur til at runde det skarpe hjørne. Men denne gang har hoffet ikke ligefrem kørt de store konfettikanoner frem.

Dronning Margrethe siger ”tillykke, min dreng” ved at være vært ved en middag på Amalienborg om aftenen den 7. juni – og ellers er det op til Joachims venner at sørge for, at der er fødselsdagssang og glade dage på vej ind i 50’erne for den kommende pariser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prins_joachim_3_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Før prinsesse Marie, 43, begynder sin nye tilværelse i Paris, skal hun lige forbi festen hos svigermor. (Foto: Kaspar Wenstrup)

En gruppe uden om hoffet har nemlig stablet en koncert på benene for Joachim nær hjemmet i Klampenborg, hvor Bryan Rice vil synge, ligesom der vil være både drengekor og pigekor til at underholde, og skuespilleren Susse Wold læser udvalgte digte af prins Henrik højt.

Fravalgte Fredensborg Slot

Den stærke kontrast til kronprins Frederiks store fejring med bogudgivelse, show i Royal Arena og det landsomspændende Royal Run er ganske naturlig, mener forfatter og kongehusekspert Søren Jakobsen.

Så stor er forskellen nemlig på at være nummer et og nummer seks i tronfølgen – særligt i denne tid, hvor Joachim er på vej til at rejse ud af landet for at bosætte sig et år i Paris.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kronprins_frederik_1_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Sidste års enorme fejring af kronprinsen fortsætter på lørdag, hvor Frederik, 51, endnu en gang løber foran i Royal Run. (Foto: Mikael Rieck)

Men detaljerne er alligevel bemærkelsesværdige.

– Det naturlige ville have været at bruge Fredensborg Slot, der er bedre egnet til en stor middag.

– På Amalienborg er der sjældent større middage, så det tyder på, at det bliver en minimumsfødselsdag, siger Søren Jakobsen.

– Jeg tror, det er dronningen, der siger, at som situationen er, bliver fødselsdagen en lille familiebegivenhed.

Han står med det ene ben uden for grænsen. Hans plads i det danske kongehus har han selv indskrænket ved fravær over en lang periode.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dronning_margrethe_28.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Dronning Margrethe åbner dørene i Amalienborg for en fødselsdagsmiddag til sin yngste søns 50-års fødselsdag. De store sale ud mod Fredensborgs idylliske slotshave har hun valgt fra som feststed. (Foto: Peter Grosen)

– Det er fint, at hans venner giver ham en koncert, men det er jo ikke noget, han selv har foranstaltet, eller som kongehuset har del i, som jeg forstår det.

Fraværende ved fødselsdage

Fødselsdagsfester er tilsyneladende heller ikke noget, prins Joachim elsker at deltage i.

To af de store i familien dette år, mor Margrethes 79-års dag og moster Benediktes 75-års fejring, blev begge holdt uden Joachim og hans familie til at skåle med ved bordene.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/prins_joachim_2_2.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Det næste år har Joachim ikke tid til meget kvalitetstid med sin 79-årige mor, der stadig har forrygende travlt som dronning. (Foto: Hanne Juul)

Hvem der dukker op til Joachims fejring, er endnu uvist, da gæstelisten først offentliggøres på dagen.

Kronprinsparret har dog ikke andre officielle planer den 7. juni, hvorimod prinsesse Benedikte har planer om at overvære DM i dressurridning i Aalborg.

Efter fødselsdagen kan Joachim gå i gang med at pakke gaverne ned i flyttekasser.

Efter sommerferien skal familien være installeret i Paris, hvor prins Henrik og prinsesse Athena skal gå i en fransk skole, mens Joachim studerer på militærakademiet.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold