Prinsens franske flugt: Derfor siger Joachim farvel

49-årige Joachim skal til september starte som studerende på École Militaire, der går for at være Frankrigs fineste militærinstitution. Prinsen begyndte sin militære rejse i Dronningens Livregiment i 1987 og har de senere år arbejdet på deltid som forsvarschefens særlige sagkyndige.

49-årige Joachim skal til september starte som studerende på École Militaire, der går for at være Frankrigs fineste militærinstitution. Prinsen begyndte sin militære rejse i Dronningens Livregiment i 1987 og har de senere år arbejdet på deltid som forsvarschefens særlige sagkyndige.

(Foto: Dan Mariegaard)

Når prins Joachim denne sommer siger farvel til Danmark og bonjour til Paris for at deltage i Frankrigs højest rangerende militære uddannelse – på École Militaire – er det ikke kun for at pudse formen af på slagmarken.

Det opsigtsvækkende kulturskifte er også en gylden mulighed for at genfinde den identitet, der forsvandt, da Joachim måtte indse, at landmandslivet på Schackenborg ikke fungerede.

Siden prinsens flugt fra Sønderjylland i 2014 har kalenderen stået halvtom med i gennemsnit 1,1 officiel arbejdsdag om ugen det seneste år, men piben får en anden lyd i Paris, hvor Joachim skal sidde på skolebænken seks dage om ugen.

– Det er vel et forsøg på en ny start i en alder af 50 år. Schackenborg, Sønderjylland og Alexandra gik ikke, så nu prøver han Frankrig.

Det er en ny start, siger kongehusekspert og historiker Sebastian Olden-Jørgensen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Au revoir! (Foto: MEGA)

Indhold i livet

Genopfindelsen af sig selv er da også et stort plus både for Joachim og for kongehuset som helhed, lyder det fra ekspertkollega Søren Jakobsen.

– Joachim skal jo have indhold i tilværelsen. Så jeg tror, det kommer psykologisk meget belejligt for prinsen lige nu.

Det vil løse mange problemer, hvis der ligger et stort job i fremtiden. For så undgår man den konkurrence, der har været mellem brødrene, hvor den ene kører for fuld damp, og den anden ikke har noget at lave.

Denne uddannelse kan bruges til noget, siger forfatteren.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Attaquez! Det var på Joachims nye skole i Paris, at Napoleon fik sine ideer i 1784. (Foto: Mikael Rieck)

Det er ikke første gang, prinsen drager mod Frankrig for en længere periode.

I 1982-1983 gik Joachim på kostskole i Normandiet.

I år tager han dog familien med. Prinsesse Marie, som er født i Paris, samt børnene prins Henrik og prinsesse Athena, som begge skal gå i fransk skole.'

Hoffet oplyser, at opholdet i Frankrig ikke medfører ændringer i parrets forbindelser til deres protektioner og samarbejdspartnere i Danmark, men den stærke franske forbindelse, som kongehuset har haft, siden prins Henrik giftede sig ind i det danske kongehus i 1967, ser nu ud til at blive styrket.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Efter sin fødselsdag i juni tager Joachim Marie, Henrik og Athena med til Paris. (Foto: Mikael Rieck)

– Da prins Henrik døde, gav jeg udtryk for, at der her lå en chance for Joachim og Marie.

Prins Henrik var det naturlige fokus for de franske kulturforbindelser, og nu er den plads ledig.

Det her er ud over det militære også en intensivering af forbindelsen til Frankrig.

Der ligger mere i det, end at Joachim bare skal have en uddannelse i et år, lyder det fra Sebastian Olden-Jørgensen.

Farvel for evigt?

Joachims kærlighed til forsvaret er velkendt – blandt andet arbejder han på deltid som særlig sagkyndig – men selv om både den ypperlige militærskole og storbyen Paris formentlig er ren hjemmebane for hele familien, mener kongehuseksperten ikke, at Danmark har mistet prins Joachim for evigt.

– Jeg tror ikke, at Joachim siger endegyldigt farvel til fædrelandet.

Det kan jeg ikke forestille mig.

Det første år vil være et prøveår, og så kan familien se, hvad de vil, lyder det.

Læs meget mere om det danske kongehus i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close