Kongelige11. september 2018

Meghans halvsøster atter ude med riven: Højrøvet hertuginde

Hertuginde Meghans åbenmundede familie spøger atter. Denne gang er det hendes halvsøster, der er ude med riven
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega270235_015.jpg
 Foto: MEGA

Hertuginde Meghan, 37, kan bare ikke få fred for sin familie, der gang på gang er kommet med ydmygende udtalelser om hende i pressen.

Både den tidligere "Suits"-stjernes far, halvsøster og halvbror har talt over sig, og nu er halvsøsteren Samantha Grant så atter ude med riven.

Det er på halvsøsterens Twitter-profil, at hun deler lidt "kærlighed" ud. Samanthas Twitter-profil er lukket, men amerikanske Radar Online kan berette om svinerne, der bliver delt ud.

Samantha kalder blandt andet sin royale halvsøster for "duchass", som er en sammentrækning af de engelske ord "duchess", der betyder hertuginde, og "ass", som betyder røv.

- Nu pakker jeg ikke noget ind mere! Den DUCHA** burde være human over for vores far, som har givet hende alt... så dette medie-l*rt kan stoppe, skriver Samantha Grant på sin Twitter-profil.

Halvsøsteren hentyder til, at deres far, Thomas Markle, tidligere har været ude at sige, at han "bliver straffet" af sin datter og den britiske kongefamilie, fordi han gang på gang har talt over sig i pressen.

- Han var den, der altid var der for hende. Falske vink og smil kan stoppe. Den højrøvede hertuginde kan neje for farmand, skriver halvsøsteren på sin Twitter.

Og Samantha Grant fortsætter med at svine sin halvsøster:

- Undskyld, folkens, men der er ikke nogen valid eller god grund til denne inhumane behandling af begge sider af familien og en bedste ven gennem 30 år, lyder det fra Grant.

Hun kalder også hertuginde Meghan for en hykler, de hun i kraft af sin royale position laver meget humanitært arbejde.

- Snobberi og arrogance er ikke humanitære træk. Hun er forpligtet til at behandle specielt vores far med venlighed, lyder opfordringen fra Samantha Grant.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega221753_006.jpg
 Foto: MEGA

Samantha Grant har ikke meget til overs for sin søster Meghan. Foto: MEGA

- Hun skylder min far en masse kærlighed og respekt. Ingen ønsker at ødelægge hende ægteskab, og det er slet ikke ægteskabet, der er et problem, slår halvsøsteren fast.

- Problemet er den måde, hun behandler vores far på.

I juni stod hertuginde Meghans 73-årige far for første gang frem på TV for at fortælle sin side af historien om, hvorfor han ikke dukkede op til sin datters bryllup.

Efter sit store TV-interview, som han fik betaling for, følte Thomas Markle, at han blev straffet af sin datter og resten af den britiske kongefamilie.

I TV-interviewet, der blev bragt i "Good Morning Britain", kom hertugindens far blandt andet med en række kontroverselle udtalelser om prins Harry.

Thomas Markle hævdede, at prins Harry havde sagt til sin svigerfar, at han skulle "give Trump en chance", og at Brexit måske ikke var så dårlig en ide - udtalelser, der vakte opsigt, da de kongelige ikke kan eller må udtale sig om politiske emner.

Efterfølgende fortalte Thomas Markle Sr. til amerikanske TMZ, at han følte, at han blev straffet af den royale familie, efter han - uden at det britiske kongehus vidste det - stod frem på TV.

Til TMZ fortalte han, at han følte, at han "blev straffet" efter sin TV-optræden, og det hjalp ikke på sagen, at det et par uger efter var planlagt, at præsident Donald Trump fløj til England, hvor han skulle mødes med dronning Elizabeth.

- Hvis dronningen er villig til at møde vores arrogante, ignorante og ufølsomme præsident, så han hun ingen undskyldning for ikke at møde mig, jeg er slet ikke nær så slem, lød det fra Thomas Markle.

Faderen, der gennemgik en større hjerteoperation lige inden sin datters bryllup, har endnu ikke mødt sin nye svigersøn prins Harry eller hans familie, og han fortalte til TMZ, at han havde planer om snart at krydse Atlanten for at møde den britiske kongefamilie.

Sponsoreret indhold