Kongelige3. maj 2018

Meghan Markles bror til Harry: Aflys brylluppet!

Meghan Markles familie bliver ved med at spøge i kulissen forud for hendes bryllup med prins Harry. Nu har hendes bror sendt en opfordring til Harry om at aflyse brylluppet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry-meghan-22022018.jpg
 Foto: All Over Press

19. maj skal prins Harry giftes med Meghan Markle, men hendes familie bliver ved med at skabe problemer inden brylluppet.

Denne gang er det hendes bror Thomas Markle Jr., der opfordrer Harry til at aflyse brylluppet.

Han har skrevet et åbent brev til halvsøsteren. Et brev, der er blevet publiceret hos det amerikanske ugeblad InTouch.

- Som tiden går frem mod det kongelige bryllup, er det blevet tydeligt, at det her er den største fejltagelse i kongelig bryllupshistorie. Meghan Markle er tydeligvis ikke den rigtige kvinde for dig. Hun er en slidt, overfladisk og indbildsk kvinde, der vil gøre grin af dig og din royale familiehistorie, skriver Thomas blandt andet i brevet.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2018-05-03_kl._07.54.11.png
 Foto: All Over Press

Meghan Markles bror Thomas Markle Jr. er ikke inviteret til brylluppet. (Foto: All Over Press)

Thomas Markle Jr. er blandt andet sur over, at han ikke er blevet inviteret med til brylluppet. Også selvom han ikke har haft kontakt til Meghan Markle i mange år.

- Ikke at forglemmet, at hun ikke inviterer sin egen familie, men istedet inviterer totalt fremmede mennesker med til brylluppet. Hvem gør det? Du og den royale familie bør sætte en stopper for det her falske eventyrsbryllup, før det er for sent. Og du ville måske tro, at et royalt bryllup ville bringe en splittet familie tættere, men jeg kan se, at vi alle bare er fjerne slægtninge til Meg, slutter Thomas sit brev.

Halvbroren er dog ikke den eneste, som Meghan Markle har haft problemer med forud for brylluppet.

Også halvsøsteren Samantha Grant har været efter den tidligere skuespiller og kommende hertuginde.

- Hun stræber konstant opad rent socialt - jeg synes, at hendes Hollywood-karriere har ændret hende - jeg tror, hendes ambition er at blive prinsesse, har Samantha tidligere sagt.

Streng diæt inden brylluppet

Der skulle dog ikke være noget, der tyder på, at prins Harry har tænkt sig at efterleve rådene fra Thomas Markle Jr.

Og med kun 16 dage til brylluppet er Harry og Meghan gået på streng diæt.

Ifølge Daily Mail har prins Harry meldt sig ind i et luksus-fitnesscenter, der koster 4.800 kr. om måneden, ligesom han - ligesom sin forlovede - har skåret kulhydrater og forarbejdet mad ud af sin kost, der nu mestendels består af juice, grønkål og quinoa.

- Meghan har totalt ændret Harrys diæt. Hun har fået ham på en juicekur, og han har tabt over tre kilo, hvilket er meget, når man er så slank som ham, afslører en kilde til Daily Mail.

- De har købt den bedste juicer på markedet, og han lever af frugt- og grøntsagssmoothies. Hun har også vænnet ham af kød, afslører insidere.

Udover en supersund kost dyrker Meghan Markle også både yoga og pilates, ligesom hun løber en tur i Kensington Gardens - sidstnævnte yndede afdøde prinsesse Diana også at gøre.

Friede mens han lavede kylling

Efter forlovelsen blev offentliggjort sidst i november sidste år, afslørede parret, at Harry friede, mens de lavede stegt kylling.

I et TV-interview med BBC-journalisten Mishal Husain afslørede den 33-årige prins og hans tre år ældre kæreste, at han friede til hende, mens han var i gang med at lave mad i hans hjem Nottingham Cottage på Kensington Palace.

- Han forsøgte at stege en kylling, og det var bare en fantastisk overraskelse, fortalte en lykkelig og meget forelsket Meghan Markle ifølge Daily Mail, da parret gik på TV-skærmene omkring klokken 19 dansk tid i slutningen af november 2017.

Meghan Markle tilføjede, at det var ”sødt, naturligt og meget romantisk”, og at frieriet skete på en ”helt almindelig aften” for parret.

Prins Harry tilføjede under interviewet:

- Hun lod mig ikke engang blive færdig, hun sagde ”må jeg svare j”, og jeg sagde ”ja”, og så krammede vi, og jeg havde en ring i hånden, og jeg udbrød ”kan jeg give dig ringen”, og hun svarede ”åh ja, ringen!”.

Prins Harry og Meghan Markle skal giftes den 19. maj.

Se billeder fra parrets forlovelse i galleriet herunder

Forlovelse mellem prins Harry og Meghan Markle

Sponsoreret indhold