Kongelige6. september 2018

Bedst klædte: Mary er yt, Meghan er in

I år har hertuginde Meghan vippet kronprinsesse Mary af pinden på magasinet Vanity Fairs prestigefyldte bedst klædte-liste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/meghan-mary.jpg
 Foto: MEGA, Kaspar Wenstrup

Kronprinsesse Mary, 46, har i flere år figureret på det amerikanske magasin Vanity Fairs liste over verdens bedst klædte - senest var det i 2016, at moderen til fire var med i den eksklusive klub.

Men i år må vores kronprinsesse se sig slået af en anden populær, royal kvinde.

Vanity Fair har netop udgivet deres verdens bedst klædte-liste, og her er hertuginde Meghan, 37, kommet med på den prestigefulde liste.

Sammen med Moza bint Nasser, der er gift med den tidligere emir i Qatar, er den tidligere "Suits"-stjerne den eneste royale, der har klaret skærene og er kommet på listen.

- I år har Meghan Markles stil udviklet sig til et meget mere elegant, moderne look. Hun er den, der tør mest i de royale modekredse, og hendes karakteristiske bådudskæring og monokromatiske farvevalg udviser klassisk finish, lyder dommen fra Vanity Fairs ekspertpanel.

Af andre navne, der er kommet på listen, kan nævnes Amal Clooney, Rihanna, Jay-Z og Brigitte Macron.

En royal ekspert har tidligere vurderet, hvor meget hertuginde Meghans garderobe er værd.

Hun fik prinsen, dog ikke det halve kongerige - til gengæld har hertuginde Meghan fået en garderobe, der kan gøre de fleste grønne af misundelse.

Ovefor ET Online vurderede royal ekspert Katie Nicholl, at den tidligere "Suits"-stjerne havde en garderobe, der havde en værdi på svimlende 6,4 mio. kr.

Siden hertuginde Meghan og prins Harry blev gift den 19. maj, har hun vist sig til officielle opgaver en håndfuld gange, og det er ikke stangvarer fra H&M, hun tager på til lejligheden.

Den tidligere skuespiller elsker dyre designervarer fra Prada, Givenchy og Stella McCartney - og de må meget gerne være specialdesignet til netop hende.

Og hvem betaler så for Meghans dyre stil?

- Det hele falder tilbage på prinsen af Wales (prins Charles, red.), nu da hun har giftet sig ind i den royale familie, der skal dække udgifterne til hendes arbejdsgarderobe, fortalte royal ekspert Katie Nicholl til ET Online.

- Det kan godt være, at Meghan har bidraget med nogle af udgifterne til en af bryllupskjolerne, eller måske begge bryllupskjoler, men jeg tror også, kongehuset har betalt, fortalte Nicholl.

Selvom det var nogle svimlende beløb, mente den royale ekspert, at det var pengene værd:

- Meghan er nu en ambassadør for den kongelige familie. Se på den omtale, som hun har bragt med sig op til brylluppet. Jeg vil argumentere for, at det er hver en øre værd, lød det fra Katie Nicholl.

Meghans svigerinde, hertuginde Kate, er kendt for at genbruge sine looks, og kongehuseksperten håbede, at hertuginden af Sussex ville gøre det samme.

- Jeg er ret sikker på, at vi kommer til at se Meghan i nogle outfits, son hun har haft på før. Når du køber den slags tøj med de priser, så ville være kriminelt ikke at tage det på igen, lød det fra Katie Nicholl over for ET Online.

Sponsoreret indhold