Foto: All Over Press

Lisa Lents

Fulde navn: Lisa Lents

Kælenavn: Lents

Fødselsdato: 15. december 1986

Familie: Edina Lents (søster - 1982)

Scoringer: Thomas Villadsen, Michael Olesen, Craig David

Kendt fra: Miss Danmark, Taekwondo, ”Vild med Dans”, TV med mere

Hun er den yngste kvinde i Danmark, som er blevet gradueret 4. dan – altså har opnået 4. grad af sort bælte.

Hun har vundet Miss Danmark, og så har hun et særpræget talent for at rotere rumpen til rumba-rytmer. Lisa Lents har imponeret Danmark med sin unægtelige skønhed og angstprovokerende fysik.

På trods af at Lisa Lents er opvokset på Bornholm, så er kampkvinden født i Minsk i Hviderusland. I 1992 tog familien Lents deres hjem og pakkede det i kufferter, da de på grund af faderens politiske aktiviteter blev nødsaget til at flygte ud af landet, hvor de blev politisk forfulgt.

- Jeg har faktisk fortrængt rigtig meget af min barndom, for det var ikke den bedste tid af mit liv, men jeg kan dog huske, at mine forældre ikke var så glade i den periode, sagde Lisa Lents til Berlingske Tidende i et interview om barndommen.

Før familien Lents drog mod Norden, boede de fire familiemedlemmer i Bulgarien i fem år. Herefter søgte de om opholdstilladelse i Danmark i 1997, hvor familien blev indlogeret i Sandholmslejren, før de endeligt kunne slå sig ned på Bornholm.

På Bornholm blev interessen for Taekwondo også kickstartet. I en alder af 10 år startede lille Lisa i Rønne Taekwondo Klub sammen med storesøsteren Edina. Kun to år senere blev Lisa Danmarksmester. En titel, hun holdt i ti år. I 2004 skiftede stortalentet til Rødovre Taekwondo Klub og i 2006 flyttede hun igen til Gladsaxe Taekwondo Klub, hvor hun fortsatte sin kampklare karriere. Selvom Lisa Lents i dag ikke selv konkurrerer i den koreanske kampsport, så er hun elitetræner i Gladsaxe Taekwondo Klub og talenttræner for Danmarks udviklingshold, samt aktiv dommer. Lisa Lents har i alt vundet mere end 160 nationale og internationale titler igennem sin kampkarriere.

Foruden muskelbetonede ben og aggressive arme, så har Lisa Lents et ansigt formet af englehænder. I 2008 valgte Lisa Lents af gå en helt ny vej, nemlig catwalkes vej. Blandt en række danske skønheder udmærkede Lisa Lents sig kampen om kronen i skønhedskonkurrencen Miss Danmark. Med kronen sat på de blonde krøller og titlen på papir repræsenterede Lisa Lents Danmark ved Miss World samme år. I blandt 109 deltagere nåede Lisa Lents op i top 19. Efter deltagelsen i Miss World blev skønheden tildelt ansvaret som National Director for Miss World i Danmark, og i 2011 blev hun ydermere National Director for diverse skønhedskonkurrencer i Sverige og Norge.

2010 blev året, hvor Danmarks kameraer rettede sig mod den vilde svane. Som deltager i ”Høvdingebold”, ”Stjernetræf”, ”Fangerne på Fortet” og sidst, men ikke mindst, ”Vild med Dans” imponerede Lisa Lents, og hun gik for alvor fra kampkvinde til kendiskonfekt.

Det er ikke svært at få opmærksomhed fra det modsatte køn, når kronen til titlen Miss Danmark står ved make-up bordet derhjemme. Lisa Lents kunne i 2009 afsløre, at hun var blevet kæreste med fodboldspilleren Thomas Villadsen.

- Jeg kan nu bekræfte, at jeg og Thomas er lykkelige og har det godt sammen. Vi supplerer hinanden rigtig godt, da vi begge er eliteidrætsudøvere og kan relatere til hinandens hverdag, skriver Lisa Lents til SE og HØR i et interview i 2009.

Der gik dog ikke mange måneder før det aktive par gik hver til sit. Det var samme år at Lisa Lents deltog i ”Vild med dans”, hvor hun mødte danseren Michael Olesen. Dog ramte Lisa Lents overskrifterne, da hun tilbragte nogle hemmelige nætter med den amerikanske sanger Craig David.

- Lisa og Craig klikkede med det samme og lignede nogle, der havde kendt hinanden i flere år. Craig smagte på Lisas drink, og de grinede og flirtede i timevis, siger en anonym kilde i et interview til Bt.dk. Det blev dog ved en kort romance, for en anden mand fangede skønhedens opmærksomhed.

Gnisterne sprang ud af danskernes skærme, når Lisa Lents og Michael Olesen slangede sig i en intens tango, og selvom Lisa Lents ikke vant titlen ”Vild med dans”, så vandt sportskvinden noget langt mere. Michal Olesens hjerte.

- Efter 'Vild med dans' blev vi ved med at se hinanden som gode venner. Det har så udviklet sig til stor kærlighed, siger 23-årige Lisa Lents til Billed Bladet i 2010.

Parret virkede fanatisk forelskede indtil marts 2011, hvor Lisa Lents bekræfter, at parret er gået fra hinanden pga. forskelligheder.

I 2010 gik Lisa fra at arbejde foran kameraet til at lære om teknikken bag kameraet. Hun startede på den 4-årige TV- og medietilrettelæggelse professionsbachelor, som hun afsluttede i sommeren 2014.

 

Tidslinje:

Twitter

Loading…

Videoer