Kendte30. september 2021

Anna og Naja føler sig snydt af Miss Danmark: - Jeg har smidt 550 kroner i skraldespanden

Der blev ingen Miss Danmark-konkurrence i 2020, men dem, der tilmeldte sig konkurrencen, må se langt efter deres penge
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ved du noget? Tip os på emma@sh.dk

Naja Stencel og Anna Wolff, som begge meldte sig til Miss Danmark i 2020, føler sig godt og grundigt snydt af skønhedskonkurrencen.

- Det har været en megamærkelig oplevelse. Jeg har ikke nogen ord. Det føles bare som fup, og jeg melder mig i hvert fald ikke til det igen, lyder det fra 19-årige Naja Stencel fra Valby.

Med store drømme om catwalks, diademer og internationale skønhedskonkurrencer havde de to unge kvinder begge betalt 550 kroner for at deltage i castings til Miss Danmark-konkurrencen 2020, der efter planen skulle være løbet af stablen i efteråret sidste år.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/218228891_3015913132019564_7932699201060281136_n.jpg
 Privatfoto

Anna Wolff var til casting til Miss Danmark på sin 18-års fødselsdag. (Privatfoto)

Til castings bliver der lavet flere cuts, hvor de mange tilmeldte over flere runder bliver skåret ned til cirka 30 finalister.

Naja Stencel og Anna Wolff nåede hele vejen til sidste cut, og deres mavefornemmelse fortalte dem begge, at de ville blive kandidater til Miss Danmark finalen 2020. Men omkring 1. september, hvor de skulle få svar på, om de var gået videre eller ej, stoppede al kommunikation fra organisationen pludseligt. Offentligt blev der heller ikke hverken meldt en top 30 eller finaledato ud.

Tilbage står Naja Jencel og Anna Wolff med en dårlig smag i munden. For de har brugt 550 kroner, men hører nu slet ingenting fra Miss Danmark Organisationen.

Ikke refunderbart

To gange tog de selv kontakt til Miss Danmarks direktør, Lisa Lents, for at høre, hvad der skete med konkurrencen, men også for at høre, om de ville få pengene retur.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/portraet_0.jpg
 Privatfoto

Naja, som var 18 år, da hun meldte sig til konkurrencen, kan på ingen måde anbefale, at man deltager i Miss Danmark. (Privatfoto)

Ved første beskedudveksling i henholdsvis oktober og december lød svaret, at Miss Danmark afventede retningslinjer fra regeringen, og at de derfor ikke kunne melde noget ud.

Sidste gang, de kontaktede Lisa Lents, var da Miss Danmark åbnede for tilmeldinger til 2021-konkurrencen i marts.

Og først her kunne Lisa Lents endelig give pigerne klar besked: De kan skyde en hvid pil efter pengene:

"Som det stod i mailen i starten inden du indbetalte tilmeldingsgebyret, er det ikke refunderbart. Dem som er gået videre fra 2020 informeres som der også står på vores hjemmeside," skriver Lisa Lents til begge kvinder i en besked på Instagram, som SE og HØR har set.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sh-76482.jpg
 Foto: Todd Oren Seligman

Lisa Lents står bag Miss Danmark Organisationen. (Foto: Todd Oren Seligman)

Ved tilmelding til konkurrencen står der i en mail, SE og HØR er i besiddelse af, at "i tilfælde af 2. Bølge af Covid19, vil din tilmelding være automatisk gældende for 2021," men trods den lovning får både Naja Stencel og Anna Wolff altså at vide, at de er ude af ligningen.

Ghosted af Miss Danmark

Hvis du spørger Anna Wolff, burde vilkårene omkring gebyret ændre sig, nu hvor 2020-konkurrencen ikke blev til noget, og de ikke engang fik en chance mod dem, der har ansøgt til konkurrencen i 2021.

- Jeg synes ikke, det er det samme, når man ikke engang har haft mulighed for at komme videre. Det virker som om, at de har slettet alt fra 2020, startet forfra og beholdt pengene, siger Anna Wolff, som kommer fra Aarhus.

Naja Stencel er også af den klare overbevisning, at de skulle have fået pengene tilbage.

- Pludselig forsvandt de (Miss Danmark Organisationen, red.) bare som et spøgelse. Jeg føler, jeg bare har smidt 550 kroner ud i skraldespanden, siger hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20180912_wen_-_miss_danmark_98_preview.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sådan så det ud til Miss Danmark i 2018. (Foto: Kaspar Wenstrup)

- Jeg er virkelig blevet skuffet. Det virker som om, at Lisa Lents bare vil tjene penge til sig selv. For hvis konkurrencen ikke blev afholdt, hvorfor så ikke bare give pengene tilbage - eller i det mindste kontakte os om det?

At der skulle være nogen fra 2020-puljen, der skulle blive informeret om, at de er gået videre til 2021-konkurren, står der ikke noget om på Miss Danmarks hjemmeside.

SE og HØR er desuden i besiddelse af invitationen til castings til Miss Danmark 2021, hvor der ikke står et ord om kvinderne fra sidste års castings.

Lisa Lents har ikke ønsket at stille op til interview, men hun forklarer sig på mail. Hun pointerer, at alle de tilmeldte er informeret om, at opstillingsgebyret ikke kan refunderes, og hun forholder sig ikke til, om man burde have gjort en undtagelse, nu hvor der ikke kom en 2020-konkurrence.

"Det er ALLE aspiranterne informeret omkring, derfor har de et frit valgt om at vælge at tilmelde sig eller lade være være. Der er bestemt ingen der tvinger nogen til at være med. Det er et valg de selv træffer," skriver Lisa Lents.

Sponsoreret indhold