Husker du dem? Par der fandt kærligheden i "Vild med dans"

Det er nærmest en klassiker, at "Vild med dans" hvert år byder på romancerygter mellem deltagerne. 

Men fem gange er det faktisk gået hen og blevet til ægte kærlighed.

Kan du huske alle kæresteparrene? Ellers får du en hurtig gennemgang herunder.

Claudia Rex og Joakim Ingversen - Sæson 9

Joakim Ingversen vandt ikke kun "Vild med dans" tilbage i 2012. Han vandt også sin dansepartner Claudia Rex' hjerte. 
Kærligheden varede dog ikke ved, og i januar 2014 kunne han fortælle, at parforholdet var afsluttet. (Foto: Claus Poulsen)

 

Katrine Bonde og Noam Halby - Sæson 6

Katrine Bonde og "Johnny Deluxe"-forsangeren Noam Halby dansede sammen i 2009-sæsonen af "Vild med dans". 
Parret blev efterfølgende gift og har i dag to børn sammen. (Foto: Hanne Juul)

Mie Martha Moltke og Lai Yde - Sæson 4

Helt tilbage i 2007-sæsonen så det første "Vild med dans"-par dagens lys, da Mie Martha Moltke og skuespilleren Lai Yde faldt pladask for hinanden.
Efterfølgende blev de gift og fik sønnen Mio, men i 2015 krakelerede ægteskabet. (Foto: Hanne Juul)

Mille Funk og Mathias Käki Jørgensen - Sæson 13

Mille Funk og Mathias Käki Jørgensen dansede sig hele vejen til femtepladsen i sæson 13 af "Vild med dans". 
Da kameraerne så var slukket og sæsonen afsluttet, begyndte parret af date, og først i august året efter kunne de så stå frem som kærester. De danner stadig par den dag i dag. (Foto: Claus Poulsen)

Michael Olesen og Lisa Lents - Sæson 6

Der var hele to par, der fandt kærligheden i sjette sæson af "Vild med dans", men hvor Katrine Bonde og Noam Halby stadig er sammen den dag i dag, varede forholdet noget kortere mellem Michael Olsen og Lisa Lents.
Parret dansede sig til fjerdepladsen i "Vild med dans", og de endte med at være kærester i halvandet år. (Foto: Claus Poulsen)

Vil du høre mere om kærlighed i "Vild med dans", så se med i videoen i toppen af artiklen. 

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close