Linse søger en sengekammerat: Klar til bolning

Linse Kessler vil gerne i gang med lagengymnastik. Plastret på hagen har hun, fordi hun har fået lavet en operation. Hun vil dog ikke røbe mere end det, men siger, at den trofaste seer kan se det i ”Familien fra Bryggen”.

Linse Kessler vil gerne i gang med lagengymnastik. Plastret på hagen har hun, fordi hun har fået lavet en operation. Hun vil dog ikke røbe mere end det, men siger, at den trofaste seer kan se det i ”Familien fra Bryggen”.

(Foto: Thomas Laursen)

I perioder kan der gå flere år, uden at Linse Kessler er i nærkontakt med en mand. Men nu er det på tide at få en fast sengekammerat. Derfor har hendes veninde skrevet en kontaktannonce på Linses vegne.

– Han skal ikke kunne så meget. Han skal bare være et dejligt menneske, og så skal han være glad for dyr. Så er det næsten lige meget, hvordan han ser ud. Og så må han ikke have lange tånegle, siger Linse, som egentlig ikke mener, at hun mangler en mand.

Jeg har ikke brug for det, men jeg har en idé om, at hvis jeg ikke kommer i gang med det nu, så kommer jeg ikke i gang med at gå til bolning, lyder det med et grin.

Hun har endnu ikke været på date, men i ”Familien fra Bryggen” skal man følge, hvordan det går.

– Det er min veninde, der står for det. Men jeg har fået at vide, at der ikke er så mange, der har skrevet. Den stakkels mand skal jo også være med i ”Bryggen”, og han skal leve mit liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Linse Kessler, Michael Holbek og Didde Skjelmose

Linse er efterhånden ved at være en erfaren forfatter, og der er flere bøger på vej. – Jeg skal lave en bog sammen med Didde. Det bliver en samtalebog lidt a la Mopper og mig, hvor vi taler sammen om venskaber og uvenskaber sammen med Michael Holbek. (Foto: Thomas Laursen)

Fra Spanien til Amager

Linse fik nok af Spanien og er vendt hjem til Danmark – men ikke på Bryggen.

– Jeg boede egentlig i Moppers lejlighed, som ligger i stuen. Men der er så mange, der banker på det vindue hver dag. Jeg dør ikke af det, men mine hunde stresser over det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Linse og Mopper var enige om, at julen var en værre gang vås. Men Linse ser anderledes på det nu med barnebarnet Alba.

Mopper gik bort i 2016. (Foto: Thomas Laursen)

Derfor er Linse rykket til en lejlighed på Amager med elevator.

– Det er fedt at bo på Amager. Men jeg savner Bryggen. Jeg tager derover næsten hver dag.

Fanpremiere på ”Familien fra Bryggen”

Der blev grinet løs, da 50 fans var inviteret til forpremieren på det første afsnit af den 15. sæson af ”Familien fra Bryggen” sammen med Didde, Moster Niller og Linse.

– Mine følgere betyder meget for mig. Jeg er så social, og jeg snakker løs. Nogle gange er det dem, der siger, de skal videre, sagde Linse med et smil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas Laursen)

Didde var helt enig:

– Jeg håber, de alle sammen er klar over, hvor meget de betyder.

Linse elsker at se sig selv

Når ”Familien fra Bryggen” løber over skærmen torsdag aften på TV3, ser Linse, Didde og Moster Niller selv med.

– Når man selv er på skærmen, skal man høre, hvor fed man er. Så sidder vi og siger: ”Så du mig, da jeg sagde det?”, kom det fra Didde.

– Man bliver aldrig for gammel til at se sig selv i fjernsynet, tilføjede Linse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Didde Skjelmose, Michael Holbek og Linse Kessler. (Foto: Thomas Laursen)

Diddes store sorg

Diddes hjerte er knust i øjeblikket. Hun har nemlig mistet sin elskede hund Vivi, der blev otte år.

– Vi kan ikke snakke om hunden. Vivi betyder alt. Hun er der, når jeg er ked af det, når jeg er glad, når jeg er irriterende, sød og alt muligt, sagde Didde, som til sidst ikke kunne holde tårerne tilbage.

– Jeg bliver ved med at græde, jeg lader bare, som om hun stadig er her. Det er bare så svært lige nu, slog Didde fast. Hun vil have en ny hund, men har lige brug for lidt tid, før hun er klar til det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto. Thomas Laursen)

Bryllupsklar

I foråret skal Geggo og Cengiz giftes, og Linse glæder sig.

– Jeg må ikke sige, hvad min rolle er, men jeg har fået en stor rolle, forklarede Linse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Thomas Laursen)

Der er dog lige en polterabend, der skal overstås inden brylluppet.

– Jeg vil gerne passe Alba den dag. Jeg drikker ikke, og jeg er færdig ved 22-tiden, så jeg gider ikke. Men måske er jeg med i starten, og så fiser jeg hjem, røber Linse.

Du kan se "Familien fra Bryggen" torsdage kl. 20.00 på TV 3.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close