Geggo og Cengiz: - Vi ville egentlig giftes i Spanien, men…

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Sidste år i januar gik Cengiz på knæ for rullende kameraer og stillede det store spørgsmål til Geggo.

Og kameraerne er også med, når ”Familien fra Bryggen”-parret er i gang med den store bryllupsplanlægning.

I aftenens sæsonpremiere af ”Familien fra Bryggen” taler Geggo og Cengiz om, hvor deres store kærlighedsfest skal holdes. Til at begynde med havde de planer om at få fløjet deres bryllupsgæster til Spanien, hvor Linse som bekendt har startet et bed & breakfast-eventyr.

Men pludseligt er Geggo kommet i tvivl, om det er det rigtige at holde brylluppet i Spanien. I stedet går de nu med planer om at holde det herhjemme i Danmark, og det tyder på, at parret har planer om, at brylluppet skal holdes til april.

Du kan se klippet, hvor Geggo og Cengiz taler om deres kommende bryllup herunder.

Artiklen fortsætter under videoen…

- Men faktisk tiltaler det mig helt vildt at holde det i Danmark i stedet. Det gør det faktisk også nemmere i forhold til at skaffe mad, siger Geggo i klippet fra aftens afsnit og tilføjer:

- Men jeg vil stadig have, måske ikke tre, men hvert fald to dage, siger Geggo, der altså ikke synes, at det er nok at holde fest én dag.

- Én dag… så synes jeg bare ikke, vi er blevet fejret nok. Så synes jeg bare, det går for stærkt.   

SE og HØR har også fået en snak med parret om deres bryllupsplanlægning, og her kommer det frem, at det er Geggo, der står for det hele - og Cengiz, der "blot" sørger for, at Geggo ikke bruger for mange penge.

Du kan se videon, hvor parret fortæller SE og HØR om deres bryllupsplanlægning herunder.

Artiklen fortsætter under videoen...

Sidste år i september - den 19. september for at være nøjagtig - blev "Familien fra Bryggen"-parret Geggo og Cengiz gift ved et "hemmeligt" bryllup i USA. Men fordi venner og familie ikke var med, har parret altså valgt, at deres også skal holdes et ”rigtigt bryllup”.

Parret mødte hinanden i 2014, da Gengiz arbejdede i en is- og slikbutik på Islands Brygge. De blev officielt kærester på Facebook 12. oktober 2014 - og det strømmede straks ind med lykønskninger til parret.

I begyndelsen mødte seerne ikke meget til Geggos kæreste i "Familien fra Bryggen", men i marts 2015 begyndte han for alvor at tone frem i det populære program. Dengang udtalte en forelsket Geggo, at Cengiz var "the one":

- Jeg er så forelsket. Cengiz er min søde dejlige kæreste. Jeg er overbevist om, at han er 'The One', udtalte Geggo i et afsnit af "Familien fra Bryggen" i slutningen af marts 2015 og tilføjede:

- Cengiz er rigtig god til at håndtere mig og rigtig god, når jeg er en umulius. Og så er han god til at få mig ned på jorden. Vi er bare gode for hinanden. Det er trygt, og det er rart, og jeg er glad.

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close