Mai Manniche anker: Cengiz vinder sag om Geggos forlovelsesring

- Jeg har opnået retfærdighed, siger Cengiz om afgørelsen i Nævnenes Hus.

- Jeg har opnået retfærdighed, siger Cengiz om afgørelsen i Nævnenes Hus.

Foto: Kaspar Wenstrup

 

Så er der faldet en afgørelse i den langvarige sag mellem smykkedesigneren Mai Manniche og Geggos mand, Cengiz Mads Savarli, i sagen om Geggos forlovelsesring, der ifølge Cengiz ikke var, hvad den blev solgt som.

Vi skal helt tilbage til 2017, hvor opgøret om ringen begyndte.

Da Cengiz friede til Geggo var det med en diamantring fra Mai Manniche.

Men i slutningen af august 2017 kom det frem, at Geggo havde smidt forlovelsesringen, som Cengiz havde fået specialdesignet til lejligheden og betalt 80.000 kroner for.

Parret mente, at de var blevet snydt af Mai Manniche, og at de havde betalt alt for meget for ringen, hvis kvalitet de også betvivlede. Cengiz oplyste dengang, at Mai Manniche skulle have sagt, at ringen havde en værdi af opmod 200.000 kroner.

På sin side sagde Mai Manniche, at Cengiz havde forsøgt at afpresse hende for penge og ville have mere tilbage for ringen, end han havde betalt.

- Jeg er dybt rystet over hele forløbet, vi har selvfølgelig aldrig snydt nogen. Cengiz Mads Salvarli købte før jul en specialdesignet forlovelsesring hvori er en stor brillant. Forinden var han blevet oplyst om brillantens kvalitet samt ringens pris og han havde også selv set billeder af diamanten og selv udvalgt den. 
 
- I marts opsøgte Cengiz os i butikken og forsøgte at afpresse mig til at betale ham 100.000 kr. for at han derved ville undlade at gå til pressen, plus han ville have pengene tilbage for den brugte ring. Han var utrolig aggressiv og anklagede os for at snyde ham, hvilket jeg selvfølgelig understregede, at vi ikke havde, skrev Mai Manniche i et blogindlæg i september 2017.
 

I et afsnit af "Familien fra Bryggen" i 2017 udtalte Geggo og Cengiz, at de følte sig snydt med diamanten i ringen.

Cengiz fik tre af hinanden uafhængige eksperter til at vurdere ringen, og de vurderede, at den skulle have kostet henholdsvis 22.500 kroner, 25.000 kroner og 30.000 kroner - altså ikke i nærheden af de 80.000 som Cengiz betalte og meget langt fra de 200.000 som Mai Manniche ifølge Cengiz sagde, ringen var værd. 

Cengiz klagede derpå til Forbrugerklagenævnet, og Nævnenes Hus har nu truffet afgørelse i sagen.

Cengiz skal aflevere ringen tilbage til Mai Manniche som på sin side skal give Cengiz de 80.000 kroner, som han har betalt for ringen samt betale sagsomkostningerne på 6.000 kroner.

I afgørelsen, som er gengivet i sin helhed af realityportalen.dk, skriver Nævnenes Hus, der har lagt de af Cengiz indhentede ekspertudtalelser til grund, blandt andet.

'JEWLSCPH ApS skal inden 30 dage betale 80.000 kroner til Cengiz Mads Salvarli. Cengiz Mads Salvarli skal tilbagelevere forlovelsesringen af 18 karat guld med diamant app. 1,02 ct. JEWLSCPH ApS skal betale 6.000 kroner til Nævnenes Hus til dækning af sagsomkostninger.
 
– Nævnet har lagt særlig vægt på den sagkyndiges udtalelse om, at ringen ikke er specialdesignet, at ringens opbygning er svag og af for-holdsvis lav kvalitet, at de støbte grabber ikke griber ordentlig fat om diamanten, at den ene grab har en synlig tværgående revne, som skyldes en produktionsfejl, samt at ringen ikke er egnet til daglig brug. Cengiz Mads Salvarli er derfor berettiget til at ophæve købet af ringen, lyder afgørelsen. 
 
– Den sagkyndige har udtalt, at ringen ikke kan anses for specialdesignet, at ringens opbygning er svag og af forholdsvis lav kvalitet med synlige luft-bobler og ujævnheder i guldet, at de støbte grabber er tynde og ikke griber ordentlig fat om diamanten, og at den ene grab har en synlig tværgående revne, som skyldes en produktionsfejl.
 
 
– Den sagkyndige har vurderet, at ikke alle de konstaterede fejl kan udbedres og at diamantens udseende og holdbarhed er påvirket af indeslutninger', lyder det i afgørelsen.
 

Cengiz: - Jeg har opnået retfærdighed

 
Ganske symptomatisk for sagen udlægger både Cengiz og Mai Manniche afgørelsen fra Nævnenes Hus som en sejr.
 
- Jeg er superglad - det er en fin afgørelse. Jeg har opnået retfærdighed, siger Cengiz i en første kommentar til SE og HØR.
 

Mai Manniche er langt fra enig med afgørelsen fra Nævnenes Hus, som bliver anket på stedet. (Foto: Kaspar Wenstrup)
 
Han opfordrer Mai Manniches kunder til at tjekke deres smykker.
 
- Hun har solgt mig en ubrugelig, dårlig ring. Jeg er glad for, at det nu kommer til offentlighedens kendskab. Det er helt forkert at drive forretning på den måde, og jeg håber, at alle, der har købt smykker hos Mai Manniche tjekker deres smykker, siger Cengiz.
 
Den kommende tilbagebetaling skal ikke investeres i nye smykker.
 
- Stephanie har allerede fået en ny ring, så de penge ryger lige i fars lomme, siger Cengiz til SE og HØR.
 
 
Også Geggo er glad for afgørelsen, fremgår det på Instagram.
 
- Man må vel gerne være ekstra glade når retfærdigheden har sejret - ikk? Havde nu ikke forventet andet, skriver Geggo.
 
 
Mai Manniche er ikke overraskende uenig med Cengiz i sin udlægning af afgørelsen.
 
-  Jeg betragter afgørelsen som en klar sejr. Omdrejningspunktet for mig har været, at jeg og min virksomhed blev sværtet til på TV, hvor de stod og sagde, at jeg havde snydt dem med diamantens klarhed etc., og der er ingen ting om dette i afgørelsen - det lægger jeg meget vægt på, siger Mai Manniche til SE og HØR.
 
Hun er heller ikke enig i afgørelsen om, at ringen ikke er specialdesignet.
 
- Det er ikke en vare, vi har i vores kollektion. Den er specialdesignet på fem dage til Cengiz efter hans anvisninger, siger Mai Manniche.
 
At grabberne ikke griber ordentligt fast om diamanten er en fejl hun mener, at hendes virksomhed skulle have haft mulighed for at udbedre.
 
Og Cengiz skal absolut ikke forvente at få sine penge igen.
 
- Vi er uenige i afgørelsen og anker den ad de rette kanaler, siger Mai Manniche til SE og HØR.
 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close