Reality11. april 2020

Diamantdronningen og popprinsen flirter: Sød musik til søs

Det blev hedt mellem Katerina Pitzner og popdrengen Wafande, da de sejlede over Atlanterhavet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wafande_og_pitzner.jpg
 (Foto: Discovery Networks: Carsten Andersen)

Alle sømænd er glade for piger ... og damer.

Især sangeren og søulken Wafande, der som en ægte sailor synger sig ind i varmen hos diamantdronningen i denne uges afsnit af "Over Atlanten" på Kanal 5.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/wafande.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Hitmageren Wafande ligner en rigtig sailor, som han står der ved roret. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

– Hun er først og fremmest skidesød. Hun er meget "straight to the point" (direkte, red).

Jeg er meget positivt overrasket over hende. Hun har stjålet mit venskab og mit hjerte, siger 37-årige Wafande om 50-årige Katerina Pitzner i programmet, hvor han og Katerina Pitzner samt Kristian von Hornsleth, Anders Lund Madsen, Julia Sofia og Jesper Vollmer sejler over Atlanterhavet på 18 dage.

Dejlig varm numse

Og mens bølgerne skvulper, bliver forholdet mellem popsmeden og Pitzner kun hedere og hedere.

Wafande kalder diamantdivaen "skat" – og skal bl.a. flette hendes hår.

De andre på båden kan da heller ikke undgå at lægge mærke til de flyvende amoriner.

– De søger hinanden og har et godt fællesskab, som jeg er lidt misundelig på, lyder det fra Anders Lund Madsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/wafande_og_pitzner_1.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Der blev drillet, grinet og pjattet om bord på båden. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

I en mørk nattetime ligger Katerina og Wafande på dækket sammen og taler sødt til hinanden.

– Du kan godt holde mig lidt i hånden, siger hun, hvortil charmetrolden Wafande kælent svarer:

– Du har virkelig en varm numse. Dejligt.

Kærester eller ej?

Derfor kommer det næppe som et lyn fra en stjerneklar himmel, at den natlige numseflirt kaster glohede spørgsmål af sig.

I en Instagramvideo til Katerinas næsten 60.000 følgere forsikrer den sprøde duo dog, at de ikke er kærester.

– Nej, det er, fordi jeg ikke vil have flere børn. Det er det, der er deal-breakeren, siger Katerina, mens Wafande nikker anerkendende.

DIAMANTER VARER EVIGT

Katerina Pitzner oplever ofte, at folk tror, hun har fået hele sin business foræret, men det er ikke sandt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pitzner_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Vi kender Katerina fra Zulu-programmet "Diamantfamilien", hvor hun og døtrene Ophelia, 17, Thalia, 26, og Elvira, 22, har charmeret hele landet. (Foto: Thomas Laursen)

Den driftige diamantdronning har selv skabt sin egen virksomhed, hvor hun handler med diamanter – og er stifter af Copenhagen Diamond Exchange og Diamantbørsen.

Sej på søen

Den 6.000 km lange sejltur fra Lanzarote til St. Martin i Caribien var en hård omgang for alle på båden – også Katerina Pitzner.

Men den seje forretningskvinde er en hård negl og tog udfordringen i stiv arm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pitzner_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Altid smukke Katerina var nødt til at lægge forfængeligheden på kajen inden sejlturen.
– En enkelt gang puttede jeg mascara på for at føle mig som mig selv, siger hun. (Foto: Kaspar Wenstrup)

– Jeg er opvokset på en gård. Min far var landmand og forretningsmand.

Så det er ikke så fjernt for mig ikke at have luksus omkring mig, og jeg er også vokset op med mange brødre, så jeg er vant til mandehørm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pitzner_0.jpg
 (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

– Den største udfordring var at sove ordentligt i 18 døgn. Det var det, som pressede mig allermest, fortæller Katerina om den barske sejltur. (Foto: Discovery Networks Danmark (Carsten Andersen))

Men der var meget mandehørm om bord, og der kunne jeg godt mærke, at det blev for meget en gang imellem, siger Katerina Pitzner med et grin til SE og HØR.

Sponsoreret indhold