Nyheder5. juli 2017

Christiane Schaumburg-Müller: Sådan holder vi gang i parforholdet

Der kan hurtigt gå hverdag i den, når man bliver forældre. Men hos Christiane Schaumburg-Müller og LOC betyder forældrerollen også mere tid i hjemmet - og det er godt for deres parforhold
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christiane_schaumburg-muller1.jpg
 Foto: All Over Press

Christiane Schaumburg-Müller får mange misundelige blikke fra nybagte mødre.

Med sin smukke krop, succesfulde karriere og gode humør er det ikke til at begribe, at hun faktisk blev mor for kun ni måneder siden.

Her fødte hun sit og LOC's første barn, som fik navnet Constantin.

Og med en nyfødt søn og to karrierer, der kører på skinner for både mor og far, kan man hurtigt frygte, at parforholdet bliver presset.

Men sådan er det altså ikke for TV-værten og rapperen.

I en livevideo på Facebook, hvor Christiane tirsdag aften svarede på sine følgeres mange spørgsmål, åbnede hun op om parrets nye hverdag og parforhold.

- Vi er jo så heldige, at vi faktisk ser hinanden rigtig meget i løbet af dagen. Så når Constantin er lagt i seng, kan vi faktisk godt sidde hver for sig, siger hun.

Parret har valgt at de begge to forsøger at fortsætte deres karriere, og derfor deles de om pasningen af sønnen.

https://imgix.seoghoer.dk/20160517-elle_style_awards-tsl-0039.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Christiane forsøger dog at lave nogle få regler for parret, så de kan holde kærligheden i live.

- Jeg prøver at sige, at vi skal tage på date en gang om måneden, siger hun i videoen.

Kærligheden mellem de to succesfulde danske kendisser, har ikke altid været en dans på roser.

I december 2012 blev de gift ved et stort bryllup på Valdemars Slot på Tåsinge.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-25573.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

De havde på det tidspunkt været kærester siden 2008, bortset fra en kort pause i parforholdet i 2009.

Men med den officielle titel som mand og kone var dramaet i forholdet ikke forbi.

Efter 2,5 års ægteskab blev parret skilt i 2015.

I smug fandt de dog sammen igen, og i Maj 2016 kunne TV-værten afsløre, at hun var gravid med parrets første barn.

Siden har parret altså levet på en lyserød sky, selvom graviditeten ikke altid har været nem for Christiane.

https://imgix.seoghoer.dk/sh-78650.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Hun har tidligere fortalt, at hun tog 22 kilo på, hvilket påvirkede hendes selvværd.

Derudover har hun haft problemer med hårtab efter fødslen af sin søn, ligesom hun også mener, hun har fået fladere bryster. Det værste for den smukke TV-vært skal alligevel findes nederst på kroppen.

- Jeg har simpelthen fået nedgroede tånegle, og det gør så ondt. Nu har jeg fået bugt med det hos en fodterapeut, men jeg har faktisk proklameret, at det var værre end at føde, fortalte hun til sine følgere tirsdag aften.

Så selvom andre kvinder måske misunder den smukke supermor, så er hun altså ikke sluppet for de samme gener som mange andre gennemgår under og efter en graviditet.

Du kan se hele hendes video her:

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Christiane Schaumburg-Müller og Liam O'Connor sammen:

Christiane og L.O.C.

Sponsoreret indhold