Krimi24. juni 2021

Påstod han myrdede hende i søvne – sandheden var hårrejsende

En september-nat klokken 01:10 modtog alarmcentralen i den amerikanske storby Raleigh et panisk opkald fra en ung mand. Han påstod, at han var vågnet fra et mareridt indsmurt i blod – og at han kort forinden havde slået sin kone ihjel i søvne. Det skulle dog vise sig, at den unge mand bar på en uhyggelig hemmelighed
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Udadtil var de det perfekte par – smukke, unge og hinandens et og alt.

Matthew Phelps og Lauren Hugelmaier Phelps havde ikke engang været gift i et år og svævede stadig rundt på en lyserød bryllupssky.

- Jeg er så velsignet over at kunne kalde denne flotte fyr min mand, skrev Lauren på Facebook.

Det grinende par havde så meget til fælles – de elskede begge Star Wars og at hjælpe andre. De elskede at fjolle rundt og kunne kun næsten holde masken, når de begge lagde ansigterne i fjollede folder.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/299572-bryan-dmid1-5eb42fbgn-640x360.jpg
 (Foto: Privat)

Lauren og Matthew havde ikke engang været gift i et år, da Lauren døde. Foto: Privat

Lauren og Matthew boede i et toværelses byhus i Raleigh, North Carolina.

Den livlige Lauren, 29, solgte duftlys og underviste i den lokale søndagsskole. Matthew, også 29, arbejdede hos en gartner, mens han sideløbende studerede flittigt. Hans drøm var at blive præst.

Det kristne par ønskede at få børn og skabe en stor familie fyldt med kærlighed.

De sagde begge, at de var ”det perfekte par” – og udadtil virkede dette da også til at være sandt.

Men kun udadtil.

I de tidlige morgentimer den 1. september 2017 modtog alarmcentralen i den amerikanske storby et gruopvækkende alarmopkald fra Lauren og Matthews byhus.

Det var Matthew, der havde slået alarm.

- Jeg tror, jeg har myrdet hende

- Jeg havde en drøm, og da jeg vågnede, tændte jeg for lyset, og hun lå død på gulvet, fortalte han i det syv minutter lange alarmopkald.

- Jeg har blod ud over det hele, og der er en blodig kniv i sengen. Jeg tror, at jeg gjorde det.

- Jeg kan ikke tro det. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har gjort det her, forklarede Matthew videre.

Mens en tilkaldt ambulance hastede mod parrets byhus, forsøgte Matthew at forklare sine handlinger. Han fortalte, hvordan han aftenen forinden havde taget mere forkølelsesmedicin, end han burde.

Artiklen fortsætter under videoen...

Medicinen havde han før taget, når han ikke kunne sove.

- Jeg tog Coricidin Cough and Cold, fordi jeg ved, at man kan få det godt af det, og fordi jeg nogle gange ikke kan sove om natten.

- Jeg kan ikke forstå, at jeg har gjort det her, snøftede han i røret.

- Åh Gud, hun fortjente ikke dette. Hvorfor?, spurgte han videre.

Da ambulanceredderne ankom, fandt de Lauren på gulvet i fosterstilling. Hendes hoved, arme og nakke var skamferet af intet mindre end 123 knivstik. 44 af disse var plantet i hendes ansigt, og flere af stikkene var centimeterdybe.

Lauren blev hastet på hospitalet, hvor lægerne dog hurtigt måtte opgive at redde hendes liv. Hun blev erklæret død kort efter, og Matthew blev tilbageholdt af politiet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/_matthew_phelps1.jpg
 (Foto: Privat)

Lauren og Matthew var udadtil lykkelige - men virkeligheden var en anden. Foto: Privat

Tilbage stod en hel familie – og et helt samfund – i chok:

Havde medicinen forvandlet Matthew til et monster? Eller gemte monsteret sig inde i ham?

Den mørke side

Da efterforskerne begyndte at grave dybere og dybere i sagen, kom den grufulde sandhed frem.

Selv om Matthew udadtil virkede som en perfekt kæreste og ægtemand, havde han en dyster og langt mere mørk side. Han var besat af mord.

I al hemmelighed havde han en instagram-profil under navnet ”marty_radical”. Det var her, at Matthew dyrkede sin mørke interesse – han delte blandt andet begejstret sine tanker omkring American Psycho – den gruopvækkende film fra 2000 om forretningsmanden Patrick Bateman, der forvandler sig til en koldblodig seriemorder.

Den hemmelige instagram-konto indeholdt også billeder, hvor Matthew stod klædt som seriemorderen.

At være fan af dystre film om seriemordere gør ikke én til koldblodig morder selv. Men efterforskerne blev alligevel mistænkelige, da Matthews venner kunne tilføje, at han ofte havde talt om, hvordan det mon ville føles at tage livet af et andet menneske.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/matthew.jpg
 (Foto: Privat)

Lauren havde betroet nogle veninder, at hun gik med tanker om at forlade Maathew. Foto: Privat

Ægteskabet var heller ikke det glansbillede, som parret tegnede udadtil. Flere af vennerne kunne i tiden efter Laurens død fortælle, hvordan parret var begyndt at skændtes ofte.

Årsagen var især Matthews hang til at bruge alt for mange penge. Han brugte langt mere, end parret havde råd til – især på spil til sin Xbox. Lauren havde overfor sine veninder betroet, at hun havde i sinde at forlade ham, hvis ikke han stoppede sin købemani.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_matthew_phelps.jpg
 (Foto: Privat)

Foto: Privat

Op til Laurens død bemærkede hendes familie også, hvordan Lauren virkede mere irritabel og kort for hovedet. Hun sendte flere sms’er til sine veninder, hvor hun sagde, at hun var træt af at skændtes hele tiden. Det var tydeligt for enhver, at Lauren ikke trivedes i sit parforhold – men ingen anede, at hun var i decideret livsfare.

Overfaldt ekskæreste

I dagene efter Laurens død fastholdt Matthew hårdnakket, at han intet huskede fra den skæbnesvangre nat i september.

Han fortalte igen og igen, at han var vågnet op midt om natten efter et mareridt – og at han havde fundet sin kone død. Han forsøgte gentagne gange at overbevise politiet og efterforskerne om, at han måtte have myrdet sin hustru i søvne – fordi han havde taget for meget af den sløvende hostemedicin.

Ingen købte dog hans historie.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/vsozrsmnkm3lzkunq72w4mpxya.jpg
 (Foto: Privat)

Matthew efter sin anholdelse. Foto: Police handout

I stedet blev Matthew anholdt, sigtet og siden tiltalt for det brutale knivdrab.

En måned efter Laurens død erklærede Matthew sig skyldig i drabet – en aftale, han indgik, så han ville undgå at blive idømt dødsstraf.

Under retssagen tegnede anklageren i sagen et billede af en forstyrret mand, der måske udadtil virkede normal – men som havde en mørk side, han ikke kunne styre.

Under sit første ægteskab havde Matthew da også vist sit sande ansigt, forklarede anklageren: Matthew havde angrebet sin hustru og hevet hende langs gulvet i hendes hår.

Efter angrebet lod hun sig skille.

Det var anklagerens teori, at Matthew frygtede, at Lauren også ville forlade ham. Og den tanke kunne han ikke rumme.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/krtphotoslive823337.jpg
 (Foto: Privat)

Matthew under retssagen, hvor han blev idømt livsvarigt fængsel. Foto: MEGA

Derfor slog det klik for ham den nat – og han endte med at slå hende ihjel på koldblodig vis.

Efterforskerne fandt også bevis for, at Matthew havde forsøgt at fjerne alt blodet fra sig, før han ringede til alarmcentralen og slog alarm.

Matthew modtog sin dom 5. oktober 2018. Han blev idømt livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Inden domsafsigelsen fik Matthew lov til at sige et par sidste ord:

- Dette var en tankeløs handling, og jeg fortryder hvert et skridt, der ledte mig i den retning.

- Jeg føler mig som et monster, en af de elendige, en del af mørket, vi ikke taler om, tilføjede han.

- Mørket opslugte mig, indtil jeg var blind på den sti, jeg tog, og for døv til at høre mit eget råb om hjælp.

Sponsoreret indhold