Kongelige8. juni 2020

Harry og Meghans nye liv: Rap prins i L.A.

Efter et kort ophold i Canada har det royale celebritypar nu slået sig ned i hendes fødeby Los Angeles.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da prins Harry, 35, og hertuginde Meghan, 38, i januar meldte ud, at de trak sig som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus, afslørede parret samtidig, at de ønskede at skifte basen i England ud med Nordamerika.

Og den vage geografiske beskrivelse af deres nye hjem har de udnyttet til fulde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/meghan_1_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Efter flytningen til L.A. er Meghan rykket helt tæt på sin mor, Doria Ragland. (Foto: MEGA)

Først slog de sig i en kort periode ned i Canada, men i marts rykkede parret, der er forældre til lille Archie, til Los Angeles, hvor Meghan er født og opvokset.

Velgørenhed og videomøder

Det kan virke ironisk, at ægteparret, der ønskede at komme væk fra offentlighedens søgelys, har valgt at bosætte sig i en af verdens mest paparazzi-befængte byer – og hertugparret er da også allerede blevet knipset i Los Angeles.

Under coronakrisen har Harry og Meghan delt mad ud til fattige familier i L.A., og således har parret – iklædt masker og kasketter – kørt byen rundt for at hjælpe familier i nød.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/harry_1_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Ægteparret holder fast i deres velgørende arbejde og deler her mad ud til trængende familier i Los Angeles. (Foto: MEGA)

I midten af maj overraskede de to også ved at "crashe" et digitalt møde på Zoom, hvor en gruppe amerikanske velgørenhedsarbejdere, som arbejder med mentalt helbred, blev hyldet.

Kendt netværk

I den amerikanske stjerneby har den tidligere "Suits"-stjerne Meghan kunnet trække på sit store netværk.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/adele_4.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Nyslanke Adele, 32, som her er fotograferet uden for sit hjem i Los Angeles, deler angiveligt forældretips med Harry og Meghan. (Foto: Ritzau Scanpix)

Først og fremmest er hun kommet tættere på sin mor, Doria Ragland, som nok er glad for, at hendes eneste barnebarn også er rykket tættere på.

Celebre navne som Oprah Winfrey og Adele har også meldt sig på banen for at få parret til at falde til.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/oprah_0.jpg
 (Foto: MEGA)

Oprah Winfrey, 66, sørger for, at lille Archie bliver en belæst herre. (Foto: MEGA)

Den amerikanske tv-vært har blandt andet lavet en bogklub, hvor hun sender bøger til lille Archie, ligesom sangeren Adele, som er mor til sønnen Angelo på syv år, angiveligt har anbefalet gode skoler i området.

Harry alene i Hollywood

Men mens Meghan er glad for at være hjemme, forlyder det, at Harry har svært ved at falde til i stjernebyen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/meghan.jpg
 (Foto: YouTube (SaveTheChildren)

I anledningen af Archies 1-års fødselsdag 6. maj offentliggjorde Harry og Meghan i samarbejde med Red Barnet en video, hvor Meghan læste højt for sin søn.
Et klistermærke på bogforsiden afslørede, at bogen var fra Oprah Winfrey. (Foto: YouTube (SaveTheChildren)

– Det er ikke nemt for Harry. Han havde et meget mere etableret liv i England, og han kender ikke rigtig nogen i L.A.

Jeg tror, han har det lidt, som Meghan havde det i Storbritannien – ensom og uden retning, røber en ven til The Sunday Times.

Læs meget mere om de kongelige i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold