Kongelige25. maj 2020

Afsløret: Her er Meghans vilde dagsløn

Et tidligere medlem af det britiske Underhus fremlagde i weekenden en analyse af, hvor mange millioner hertuginde Meghan og prins Harry modtog, mens de stadig var fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kom som en overraskelse for mange, da hertuginde Meghan og prins Harry tidligere på året meddelte, at de trådte tilbage som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus.

Det royale par – der året forinden var blevet forældre til sønnen Archie – ønskede at skabe et nyt og mere anonymt liv efter flere års massiv medieomtale af især den negative slags.

Selv om parret er trådt ud af rampelyset, betyder det dog langt fra, at den negative omtale er forbi.

Senest i weekenden har et tidligere medlem af det britiske Underhus fremlagt en analyse af, hvor mange millioner parret har modtaget – sammenholdt med hvor lidt arbejde hertuginden har foretaget.

Politiker og tidligere medlem af Statsrådet, Norman Baker, skriver i en analyse i Daily Mail, at hertuginde Meghan og prins Harry har kostet de britiske skatteydere svimlende 44 millioner britiske pund.

Det svarer til omkring 367 millioner danske kroner.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/meghan_0.jpg

Meghan. Foto: MEGA

Det enorme beløb dækker ifølge Norman Baker ”kun” for de sidste to år – og dækker alt fra parrets boliger, parrets mange ansatte og så selvfølgelig det ekstravagante bryllup, som parret holdt tilbage i maj 2018.

Når man så sammenholder antallet af dage, hvor hertuginde Meghan har deltaget i officielle pligter eller arrangementer, bliver det tydeligt, at hendes dagsløn de sidste to år har været særdeles høj.

Hertuginde Meghan havde ifølge det britiske medie ”kun” 76 officielle arbejdsdage i de to år, hun var et fremtrædende medlem af det britiske kongehus.

Og det betyder med andre ord, at hertuginde Meghan har modtaget et beløb svarende til knap fem millioner danske kroner for hver af de 76 dage, hun var på arbejde.

Sådan blev pengene brugt

I analysen har Norman Baker regnet ud, hvordan det astronomiske beløb er blevet brugt.

Hertuginde Meghan og prins Harry har boet flere steder i de forgangne år. Blandt andet har parret haft det eksklusive Frogmore Cottage som hjem – og det kostede ifølge analysen 2,4 millioner britiske pund (20 millioner danske kroner) at istandsætte.

Parret flyttede til Frogmore i sommeren 2019, men boede der ikke længere end seks måneder. I stedet satte de kursen mod Canada, hvor de indlogerede sig i et palæ på Vancouver Island til den svimlende sum af 10,4 millioner britiske pund (svarende til 86 millioner danske kroner).

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/prins_harry_og_meghan.jpg

Parret blev gift i maj 2018. Foto: MEGA

Nu er parret og deres lille søn installeret i det eksklusive Beverly Ridge i Los Angeles til en værdi af 14 millioner britiske pund. Det beløb er i danske kroner omkring 116 millioner.

I sin analyse påpeger Norman Baker også, at hertuginde Meghan råder over en af de største – og dyreste – smykkesamlinger i det britiske kongehus.

Hun har ifølge Norman Baker en kollektion af diamanter og smykker, som beløber sig til svimlende 600.000 britiske pund – svarende til fem millioner danske kroner. Kollektionen består angiveligt af hele 91 smykker, hvilket gør den større end den, som afdøde prinsesse Diana rådede over.

Desuden har parret brugt millioner af britiske pund på både sikkerhedsfolk og personale. Ifølge analysen har parret brugt omkring syv millioner britiske pund (58 millioner danske kroner) på sikkerhedsfolk, mens beløbet til personalet rendte op i 592.000 britiske pund (knap fem millioner danske kroner).

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/harry_og_meghan_forlovet.jpg

Harry og Meghan under offentliggørelsen af deres forlovelse i november 2017. Foto: MEGA

Desuden er der blevet brugt omkring én million britiske pund – eller omkring otte millioner danske kroner – på at fragte parret rundt i verden.

Også parrets eventyrbryllup var dyrt.

Parret blev gift ved et romantisk bryllup 19. maj 2018 i St George's Chapel på Windsor Castle. Prominente gæster fra både Hollywood og kongehuse verden over deltog. Og regningen var da også vanvittig høj.

Brylluppet kostede ifølge analysen svimlende 33,5 millioner britiske pund – det svarer til 279 millioner danske kroner.

Prins William og hertuginde Kates bryllup i 2011 kostede til sammenligning 20 millioner britiske pund – svarende til 166 millioner danske kroner.

Sponsoreret indhold