Kendte15. februar 2024

Stephania Potalivo er ikke alene: De kæmpede også for babydrømmen

Problemer med fertilitet har ramt en række kendte danskere, der både har delt deres historier og kæmpet for bedre hjælp til de tusindvis af andre, som ikke kan blive gravide
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Christian Degn lægger ikke fingrene imellem, når det gælder hans mest private liv.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: "Ofrer" hunden for et barn

Stephania Potalivo og hendes mand Nils-Petter er bestemt ikke alene i kampen for at få opfyldt babydrømmen.

Det kan en række af danskere tale med om. Også flere kendte er de seneste år stået frem, som Stephania nu gør, og har fortalt om sorgen, håbet og frygten, der følger med en dårlig fertilitet.

Blandt andre Christian Degn har sammen med sin forlovede Trine Johst Vammen delt deres private historie.

Det skete i TV 2-serien ”Degn vil være far”.

- Jeg var bange for aldrig at blive far. Jeg har nemlig stærkt nedsat sædkvalitet.

- Jeg har vidst det i mange år, og det har fyldt meget

Christian Degn, tv-vært

- Jeg har vidst det i mange år, og det har fyldt meget.

- Men det har samtidigt været et tabu for mig. Jeg turde ikke sige det højt, for jeg var bange for at blive valgt fra, lød det sidste år fra Degn i forbindelse med serien.

Den 3. juni 2022 blev Christian Degn og Trine forældre til Vagn. Sidenhen stod han åbent frem og fortalte om deres problemer med at blive forældre.
Den 3. juni 2022 blev Christian Degn og Trine forældre til Vagn. Sidenhen stod han åbent frem og fortalte om deres problemer med at blive forældre.
 Foto: Dan Mariegaard

Heldigvis lykkedes det til sidst Christian og Trine at blive forældre allerede i 2022.

- Det gik hurtigt.

- Jordemoderen ankom kl. 12.15. Og Trine siger, at "Den fødsel gik lige, som jeg havde drømt om!" kunne Christian Degn dengang fortælle, da parret blev forældre til en velskabt dreng, Vang.

Håbet er fortsat at gøre Vang til storebror.

- Hvad er chancen for at vinde den store eurojackpot to gange.

- Men selvfølgelig drømmer vi om en dag at få en søster eller en bror til Vagn, har far Degn sagt.

Helt så heldig har tv-værten Pelle Hvenegaard ikke været.

For selvom han og konen Caroline for over syv år siden blev forældre til datteren Zoe, skete det som en kostbar adoption.

Inden måtte parret igennem 11 fertilitetsforsøg på to år. Hormonkure, insemineringer, ægudtagning, reagensglasbefrugtninger, som aldrig bar frugt.

- Vi har ikke ventet seks år på at få et barn for så bare at tage på arbejde, sagde Pelle efter adoptionen. Derfor valgte familien at holde lang barsel og i stedet drosle ned på udgifterne. Her er han sammen med fru Caroline og deres afrikanske diamant, dengang toårige Zoe Ukhona.
- Vi har ikke ventet seks år på at få et barn for så bare at tage på arbejde, sagde Pelle efter adoptionen. Derfor valgte familien at holde lang barsel og i stedet drosle ned på udgifterne. Her er han sammen med fru Caroline og deres afrikanske diamant, dengang toårige Zoe Ukhona.
 Privatfoto

Efter to års skuffelser besluttede parret derfor at droppe fertilitetsbehandlingerne og altså i stedet satse på adoption.

– Det har været som at komme igennem en lang kamp og ud på den anden side, hvor man bare står og puster ud og tænker: "Hvad fanden skete der lige her?" sagde han i 2018 til SE og HØR om adoptionen og kampen for biologisk at blive forældre.

Den pensionerede "Vild med dans"-vært Christiane Schaumburg-Müller Åxman og manden Daniel Åxman har på samme måde ikke haft det for let med fertiliteten.

Allerede i 2015 afslørede hun, at et lavt stofskifte gør det svært for hende at blive gravid.

Året efter lykkedes det dog hende og daværende mand, Liam O’Connor, at få en dreng kaldet Constantin sammen.

Problemerne fortsatte desværre, da Christiane og nu Daniel ville være forældre.

For ikke nok med at det krævede mange forsøg og hjælp for dem at blive gravide. Parret mistede også i juni 2022 barnet i sjette måned.

Heldigvis kunne de i december sidste år hilse lille Ludovika Noël velkommen til verden, da de fik hende sammen.

Den tidligere balletdanser og tv-vært Cecilie Lassen og manden Silas Bjerregaard har som Christiane og Daniel oplevet det værste, der kan ske som forældre.

I 2021 døde deres nyfødte pige, Mimi. Efterfølgende valgte parret at gå i fertilitetsbehandling.

Og den tidligere "Danmark har talent"-dommer har også været hudløst ærlig omkring, hvor hård en graviditet og fødsel hun var gennem med sønnen Alvin, som parret fik i 2017.

I foråret 2022 mistede Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard datteren Mimi kort efter, hun blev født. 
I foråret 2022 mistede Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard datteren Mimi kort efter, hun blev født.
 Foto: Thomas Laursen

I podcasten "To The Moon Honey" fortalte Cecilie Lassen, at hun kæmpede med enorme mængder vand i kroppen – så meget, at hun med egne ord lignede ”en fyldt gummihandske”.

Desuden led hun af symfyse-smerter og bækkenløsning – og den over 40 timer lange fødsel endte med kejsersnit – noget som Cecilie Lassen slet ikke husker selv:

- Jeg bønfaldt om at få kejsersnit.

Det er siden Mimis død i 2021 ikke lykkedes Cecilie Lassen er få flere børn. Hun og Silas gik sidste år - efter syv års ægteskab - fra hinanden.

Komikeren Dan Andersen og hans forlovede Cille har været igennem en lang kamp for at blive forældre i 2022 til datteren Elva.

Dan har også været meget offentlig om den "dårlige sæd", han slæber rundt på:

- Cille er heldigvis tiptop i stand. Det burde kunne lade sig gøre, lød det forudseende fra Dan i et interview med SE og HØR, før Elva kom til verden.

- Jeg har desværre lidt sørgelig, sørgelig sædkvalitet.

- Jeg gokker i en kop og skal op og aflevere, og så bliver det skudt op i hende, fortalte en dengang meget Dan Andersen.

- Jeg gokker i en kop og skal op og aflevere, og så bliver det skudt op i hende

Dan Andersen, komiker

Komikeren afslørede samtidig, at det var deres andet forsøg med insemination, og at de havde prøvet at opnå en graviditet i lidt over et år.

– Det er knap så romantisk en måde … Jeg har ikke nogen skam omkring det, og jeg har det fint med det. Jeg er jo bare gammel og opvokset i … det kan jo være alt muligt, forklarer han og henviser til de ftalater og hormoner, som vi er omgivet af.

– Det er nærmest under hver fjerde, der har perfekt sædkvalitet. Det er ret sløjt. Det er overraskende mange. Det er bare ikke noget, vi snakker om.

Sponsoreret indhold