Produktiv fødselar: Susanne Biers blockbusters

Her er Susanne Bier, 60, i midten flankeret af Niels Olsen, 60, Sidste Babett Knudsen, 51, filmens manuskriptforfatter, Kim Fupz Aakeson, 61, og Sofie Gråbøl, 51, i år 2000.

Her er Susanne Bier, 60, i midten flankeret af Niels Olsen, 60, Sidste Babett Knudsen, 51, filmens manuskriptforfatter, Kim Fupz Aakeson, 61, og Sofie Gråbøl, 51, i år 2000.

(Foto: Hanne Juul)

"Den eneste ene"

Hvem husker ikke citater som: "Bare ærgerligt, Sonnyboy", "Syv år, Niels!", "Hvis I to var ludobrikker, ville I så være slået hjem nu?" og "Jamen så fuck fuck da"?

Biers komedie fra 1999 blev et kæmpe biografhit med over 800.000 solgte billetter, og den vandt en række priser – bl.a. en Robert og en Bodil. Og så satte den for alvor Biers succes i gang. 

"Brødre"

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: MEGA)

Susanne Bier udsendte i 2004 dramaet, som bl.a. har den danske Hollywood-stjerne Connie Nielsen, 54, og Ulrich Thomsen, 56, i hovedrollerne. Siden blev filmen solgt til USA og genindspillet under titlen "Brothers", der udkom i 2009 med Tobey Maguire, 44, Jake Gyllenhaal, 39, og Natalie Portman, 38, i hovedrollerne. 

"Hævnen"

En Oscar og en Golden Globe for bedste ikke-engelsksprogede film.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: MEGA)

Det var, hvad "Hævnen" – på engelsk "In A Better World" fra 2010 med bl.a. Mikael Persbrandt, 56, og Trine Dyrholm, 47, skaffede Susanne Bier.

– Jeg er så beæret, taknemmelig og glad, sagde Bier, da hun var på scenen for at modtage sin Oscar for øjnene af en milliard tv-seere. 

"Den skaldede frisør"

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: MEGA)

Den romantiske komedie fra 2012 om et bryllup i Italien med Trine Dyrholm, 47, og Pierce Brosnan, 66, i hovedrollerne som henholdsvis brudens mor og gommens far blev en stor succes og vandt prisen for bedste komedie ved European Film Awards i Berlin. Susanne Bier har netop lavet "Den skaldede frisør" til en musical med musik af Thomas Helmig. 

"Elsker dig for evigt"

Bier og Anders Thomas Jensen, der har skrevet manuskript til flere af hendes film, stod i 2002 bag dogmefilmen om en tragisk ulykkes indvirkning på en lille gruppe mennesker – en film, som indbragte Bier både en Robert og en Bodil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: MEGA)

"Elsker dig for evigt" var 46-årige Sonja Richters spillefilmsdebut, og de andre bærende roller blev spillet af Nikolaj Lie Kaas, 46, Mads Mikkelsen og Paprika Steen, 55. 

"Things We Lost In The Fire"

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: MEGA)

I 2007 sendte Susanne Bier dramafilmen med stjernerne Benicio Del Toro, 53, og Halle Berry, 53, på gaden – instruktørens første amerikanske film. Den fik ifølge Berlingske fine anmeldelser i de amerikanske aviser, men solgte færre billetter end forventet. 

"Natportieren"

Spændingsserien fra 2016 med Tom Hiddleston, 39, i hovedrollen skaffede hende en Emmy for bedste instruktør – og hun skrev dermed historie som den første dansker, der har vundet både en Oscar og en Emmy.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: MEGA)

Bier har tidligere fortalt, at der bliver arbejdet på en sæson to af serien, der er baseret på en roman af John le Carré. 

"Efter brylluppet"

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: MEGA)

Biers film blev en af de mest sete film herhjemme i 2006, og dramaet med Mads Mikkelsen, 54, og Sidse Babett Knudsen blev i 2007 nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film, men tabte til den tyske film "De andres liv". 

"Bird Box"

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: MEGA)

Netflix-thrilleren fra 2018 med Sandra Bullock, 55, i hovedrollen havde til trods for blandede anmeldelser stor succes på streamingtjenesten. Filmen satte ifølge Netflix rekord for bedste åbningsuge på streamingtjenesten med over 45 millioner visninger.

"Serena"

Med Bradley Cooper, 45, og Jennifer Lawrence, 29, i hovedrollerne var der lagt op til et stort filmhit – men det blev "Serena" fra 2014 aldrig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: MEGA)

– Den led af at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg tror muligvis, at de forskellige forventninger til, hvad filmen skulle være, ikke var afstemt. På et eller andet tidspunkt skiftede den spor. Det vil jeg aldrig gøre igen, har Bier udtalt til Variety.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close