Populær Bier-film bliver til musical

Susanne Bier har netop præsenteret castet til \

Susanne Bier har netop præsenteret castet til "Den skaldede frisør"-musicalen i Napoli, Italien.

Foto: Kaspar Wenstrup

Napoli i Italien var den perfekte setting, da filminstruktør Susanne Bier, 58, i dag præsenterede sit seneste projekt. 

"Den skaldede frisør", Biers romantiske komedie fra 2012, der havde Trine Dyrholm og Pierce Brosnan i hovedrollerne, får til foråret 2020 premiere som musical.

Bier har sammen med sin faste manuskripforfatter Anders Thomas Jensen skrevet manuskriptet til musicalen. 

I Napoli præsenterede den prisvindende instruktør castet: Xenia Lach Nielsen spiller damefrisøren Ida, mens Maria Lucia spiller datteren Astrid, der skal giftes med Patrick, der spilles af Silas Holst. 

Benjamin Boe Rasmussen spiller Idas utro mand Leif, mens Niels Olsen spiller Philip, der er Patricks far. Bodil Jørgensen spiller Patricks moster Benedikte. 

Udover det stjernebesatte cast bliver det ikke hr. hvem som helst, der kommer til at komponere musikken.

Ingen ringere end Thomas Helmig har sagt ja til at skrive sange til musicalversionen af "Den skaldede frisør".

Helmig skrev i 1999 titelsangen til Biers film "Den eneste ene", og nu skal han så skabe musicalens musikalske univers.

- Da Susanne ringede og spurgte, om jeg ville skrive sange til "Den skaldede frisør", sagde jeg ja, før hun havde stillet spørgsmålet færdigt. Jeg har altid kunnet genkende dele af mig selv i hendes film, og siden vi arbejdede sammen sidst, har jeg håbet på, at vi kunne stikke hovederne sammen igen. Susanne og jeg taler på mange måder samme sprog, så jeg glæder mig til at springe på hovedet ned i den her musical, udtaler Thomas Helmig i en pressemeddelelse. 

"Den skaldede frisør"-musical har foreløbige spilleperioder i Falkoner Salen på Frederiksberg fra den 5. marts til den 22. marts 2020 og i Musikhuset Aarhus den 24. april til den 9. maj 2020. 

Billetter kan købes fra i dag på Billetlugen

Se castet blive præsenteret i videoen herunder: 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close