Nyheder16. januar 2011

Susanne Bier: Klar til den røde løber

”Hævnen” kan vinde en Golden Globe i nat, og instruktøren har allieret sig med Dennis Knudsen for at se godt ud
50-årige Susanne Bier er klar til en glamourøs aften
50-årige Susanne Bier er klar til en glamourøs aften
 Foto: All Over

I nat dansk tid kan "Hævnen" vinde en Golden Globe i kategorien "Bedste udenlandske film", når den prestigefyldte prisuddeling finder sted i Beverly Hills.

Susanne Bier har instrueret filmen, som hun håber, kan slå de 4 konkurrenter, selv om hun er glad for nomineringen i sig selv. Og så er der lige én ting til.

Læs også: Beskyldes for islamofobi

- Herovre handler sådan en prisfest jo også meget om det ydre, så Dennis Knudsen kommer og sminker mig allerede kl. 12, forklarer succesinstruktøren til Ekstra Bladet og afslører samtidig, at hun har fundet en rigtig fin, hvid kjole til den store aften.

- Der er jo en helt hysterisk stemning, men jeg har bestemt mig for, at det skal være én stor fest - uanset hvordan det går, siger Bier videre og indrømmer, at hun mest tror, at den mexicanske film ender med at vinde i nat.

Læs også: Vraget af Hugh Grant

Men derfor kan man jo godt nyde turen op ad den røde løber, selv om det ikke ligefrem får Susanne Bier til at føle sig som en prinsesse.

- Når du går op ad den røde løber, får fotograferne hurtigt pillet den fornemmelse af dig, når de beder dig om at flytte dig, så de kan komme til at fotografere de virkelige stjerner, griner hun.

Golden Globe har været uddelt siden 1944 og rangerer i USA lige under Oscar-uddelingen.

Sponsoreret indhold