Susanne Bier i historisk triumf

Susanne Bier skrev historie med sin Emmy-pris for \'Natportieren\'.

Susanne Bier skrev historie med sin Emmy-pris for 'Natportieren'.

Foto: Polfoto)

Susanne Bier skrev i nat (dansk tid) historie, da hun blev den første danske instruktør, der har vundet både en Oscar-statuette og en Emmy-pris.

Bier blev belønnet med en Emmy-pris for miniserien 'Natportieren'.

I 2006 var hun nomineret til en Oscar for filmen 'Efter Brylluppet', og så skete det endelig i 2011, at Bier fik sin Oscar i kategorienr bedste fremmmedsprogede film med 'Hævnen'.

Natportieren var nomineret til i alt 12 Emmys og vandt to, heraf gik den ene til Susanne Bier.

Bier, der skulle overvinde favoritten, 'The People v. O.J. Simpson: American Crime Story', var overrasket, da hun blev kaldt op på scenen som vinder.

- Det er fantastisk. Meget uventet. Meget stort, siger Susanne Bier til Ekstra Bladet.

Og nu da spændingen er udløst, skal sejren fejres.

-  Nu skal jeg have en kæmpestor drink, og så skal jeg ud og have det sjovt i aften, siger Susanne Bier til Ekstra Bladet.

Kun en dansker har tidligere vundet både en Oscar og en Emmy.

Det er produceren Tivi Magnusson.

I 1999 vandt han en Emmy for filmen 'Øen i Fuglegaden', og i 2010 blev det så til en Oscar for kortfilmen 'De nye lejere'.

Se stort galleri med Susanne Bier fra Emmy-uddelingen:

Susanne Bier vinder en Emmy 19092016

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close