Kendte1. august 2020

Pelle Hvenegaard efter op- og nedture: Nu er jeg i havn

Han har levet et glamourøst liv som skuespiller og tv-vært, men lykken har Hvenegaard fundet i rollen som far og i det nære familieliv på Christianshavn.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pelle_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Som 13-årig vandt Pelle Hvenegaard en European Film Award og blev hædret som Europas bedste barneskuespiller.

Forinden havde han taget hele verden med storm i Bille Augusts Oscar-vindende film “Pelle Erobreren”. En fantastisk begivenhed for dansk film – dog ikke for Pelle.

– Det var ikke sjovt at blive så berømt som 13-årig. I den alder aner man jo ikke, hvem man selv er, og titlen som den bedste skuespiller var et vanvittigt pres at skulle leve op til. Jeg havde jo bare lavet én film, fortæller Pelle Hvenegaard, 44, da SE og HØR møder ham hjemme på Christianshavn.

Da han var i midten af sine 20'ere, var han godt i gang med at åbne døren ind til en karriere i Hollywood, men inderst inde havde han det dårligt, og en depression pressede sig på.

– Jeg indså, at jeg var nødt til at genstarte mit liv. Det blev til en lang proces, hvor jeg skulle finde mig selv og droppe et for stort forbrug af alkohol og alt for mange løse forhold og ulykkelighed, fortæller han.

Lykken er at være far

Pelle rejste hjem til Danmark, uddannede sig til journalist, og langsomt fik han det bedre.

I årene efter var han blandt andet vært på det populære TV 2-program “Dagens Mand”, og mens han tonede frem på skærmen, gik han rundt med et brændende ønske: At blive far.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_2_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Ved den gode vinduesplads i det lille hjørne i hjemmet finder han inspiration. (Foto: Thomas Laursen)

– I dag er jeg overbevist om, at lykken for mig ikke ligger i Hollywood. Min lykke er lige her på Christianshavn med min kone Caroline og vores datter Zoe Ukhona. Jeg er virkelig kommet i havn, siger Pelle med et smil.

Penge er ikke det vigtigste

Sammen med Caroline og datteren Zoe Ukhona på fire et halvt år bor 44-årige Pelle på Christianshavn, hvor han lever et liv med stort nærvær til datteren – og helt væk fra spotlyset.

– Mit hovedfokus i livet er, at jeg vil være den bedste far, jeg overhovedet kan være. Jeg vil gerne give min datter de bedste forudsætninger for et godt liv, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_4_0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I 2018 debuterede Pelle Hvenegaard med bogen “Kære Zoe Ukhona”, som handler om kampen for at blive forældre – først med fertilitetsbehandling og derefter adoption. En bog, der opnåede stor popularitet landet over.

– Vi har tilrettelagt vores hverdag, så vi kan være sammen med Zoe Ukhona, for det er det vigtigste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_1_1.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I “100 dage 100 digte“ kalder Pelle sin datter for “den lille”.
På omslaget er et skønt billede af Pelle, Zoe Ukhona, fire, og Pelles hustru, Caroline Gullacksen Hvenegaard. (Foto: Thomas Laursen)

“Kære Zoe Ukhona” har heldigvis solgt så godt, at vi har kunnet leve af den og at lave foredrag i forbindelse med bogen. Vi lever på ingen måde så økonomisk godt, som vi har gjort, men det er skideligegyldigt.

Pengene er slet ikke det vigtigste. Alt er skåret ind til benet, men vi har prioriteret at være så meget sammen som muligt, fortæller Pelle.

Har altid haft lyst

De seneste år har Pelle Hvenegaard etableret sig som forfatter.

Sidste år udgav han selvbiografien “Bare stik ham en”, og han er netop udkommet med sin første digtsamling “100 dage 100 digte”, som han har skrevet under coronakrisen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_5.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Det er i karnappen i hans lejlighed, at Pelle har skrevet de 100 digte, som er udkommet som en digtsamling. (Foto: Thomas Laursen)

I 100 dage har han skrevet om både hverdagstanker, kærlighed og de store livsovervejelser.

– Jeg har altid haft lyst til at digte. Jeg havde dog noget berøringsangst over for genren, fordi det kan virke svært tilgængeligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/pelle_3_1.jpg

Pelle Hvenegaard har skrevet ét digt om dagen fra 1. marts til 8. juni 2020.

Men jeg besluttede mig for, at det ikke skulle holde mig tilbage. Jeg har ikke noget behov for at få en litterær anerkendelse, men jeg håber, at læserne kan få noget godt ud af den, fortæller den populære forfatter.

Sponsoreret indhold