Berømmelsen var ved at tage livet af Pelle Hvenegaard

Pelle Hvenegaard overvejede at tage sit eget liv, da han var i 20\'erne.

Pelle Hvenegaard overvejede at tage sit eget liv, da han var i 20'erne.

(Foto: Peter Grosen)

Agenterne havde udråbt ham til at være den næste helt store. Og han kunne ifølge dem få ”alle de filmroller, han drømte om”.

[node:advert-in-body

Men selv om vejen til succes var banet for en ung Pelle Hvenegaard, var presset alt for stort. Og det endte med, at han overvejede at tage sit eget liv.

Det fortæller han i aftenens afsnit af ”Til middag hos”, hvor han er hovedperson.

Her fortæller Pelle Hvenegaard – der brød igennem som ganske ung i rollen som Pelle i den Oscar-vindende ”Pelle Erobreren” – at han befandt sig i Hollywood, hvor han kom under vingerne af nogle særdeles talentfulde managere.

- Hun gav mig bare en stak manuskripter og sagde ”hvad vil du lave”, fortæller Pelle Hvenegaard om dengang, han var omkring 23 år og fik at vide, at hele verden lå for hans fødder.

Men inderst inde kunne det unge skuespilkomet mærke, at han ikke kunne klare det enorme pres, der fulgte med succesen og eksponeringen.

Det hele kulminerede en dag, hvor han kom kørende i de bakkede dale i Hollywood:

- Jeg kører ned af en vej, og så kan jeg se et sving. Hvis jeg træder pedalen i bund nu, så kan jeg køre ud over den skrænt, og så vil jeg være fri for alt det her, fortæller Pelle Hvenegaard i aftenens afsnit af ”Til middag hos”, inden han tilføjer:

- Hvilket jo var vanvittigt, for jeg stod bare med drømmen og alt det, jeg havde troet, jeg skulle. Og i stedet for holdt jeg så så ind til siden og tænkte ”pyha, hva’ fanden sker der her?”

Efter den skræmmende oplevelse vidste Pelle Hvenegaard, hvad han måtte gøre:

- Så ringede jeg til alle de mennesker og sagde tak for tilbuddet, men jeg er nødt til at tage hjem.

Hvis jeg dør af det, hvad fanden det så værd?, spørger han i aftenens afsnit, som du kan se et klip fra herunder:

Den skæbnesvangre dag, hvor Pelle Hvenegaard overvejede at tage sit liv, har han også tidligere fortalt om i et interview med Ude & Hjemme:

– Jeg havde bildt mig selv ind, at jeg skulle være en stor stjerne. Jeg havde alle muligheder. De rigtige kontakter og folk, der virkelig troede på mig. Men jeg var ikke glad. Når jeg tænker tilbage, var jeg virkelig deprimeret, og jeg havde fuldstændig mistet kontakten med mine egne følelser, og hvad der gjorde mig glad, fortalte Pelle Hvenegaard i interviewet med Ude & Hjemme.

Pelle Hvenegaard spillede med i et par film efter sin succes i ”Pelle Erobreren” og medvirkede blandt andet også i tv-serien ”2900 Happiness”.

De sidste mange år har han primært arbejdet som tv-vært på underholdningsprogrammer.

Han er gift med Caroline Gullachsen, og sammen har de datteren Zoe.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close