Far tog også stoffer

Hugo Helmig har i en alder af blot 20 år allerede været på afvænning for stofmisbrug. Forleden fik popkometen et tilbagefald, måtte overnatte i detentionen og erkende sin afhængighed over for hele verden.

Hugo Helmig har i en alder af blot 20 år allerede været på afvænning for stofmisbrug. Forleden fik popkometen et tilbagefald, måtte overnatte i detentionen og erkende sin afhængighed over for hele verden.

(Foto: Thomas Laursen)

I 1998 bliver han født ind i rampelyset som søn af 80’er-ansigtet Renée Toft Simonsen og popidolet Thomas Helmig.

Han bliver flasket op med masser af opmærksomhed om familien, som ofte optræder i de kulørte blade med alt fra familieforøgelser og knirkende ægteskaber til skilsmisse og nye partnere.

Og da han på efterskolen får en guitar, opdager han for alvor selv kærligheden til musik.

– Jeg havde egentlig droppet tanken om musikken og tænkt, at det var min fars ting.

– Men stille og roligt sneg det sig ind alligevel, og til sidst fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne lade være. At det var det, jeg ville med mit liv, sagde Hugo Helmig til den lokale avis Århus Stiftstidende i 2017.

Artiklen fortsætter under billedet ...

20-årige Hugo Helmig har hurtigt fået gang i karrieren - blandt andet med hjælp fra sin far.

Selv om det er store sko at fylde ud efter sin far, har Hugo taget det danske – og også det tyske – publikum med storm. (Foto: Mikael Rieck)

Så samme år – blot 18 år gammel – træder Hugo Helmig ind på den danske musikscene og tager Danmark med storm iført det velkendte Helmig-smil og den charmerende flabethed, som vi kender fra hans far.

Arven fra far

Men det er ikke det eneste, Hugo har arvet fra Helmig senior.

For nylig – knap to år efter gennembruddet – var det således unge Helmig, der trak overskrifter efter at have tilbragt en nat i detentionen på grund af hårde stoffer.

Noget, hans i dag 54-årige far også har stiftet bekendtskab med.

– Jeg har som sagt prøvet hårdere stoffer, men alkohol har altid været mit nummer ét. Også decideret druk.

Det har været godt, hvis noget har trykket og ikke har villet forlade mig, og jeg synes, jeg har udforsket alkoholens muligheder ret grundigt.

Måske har alkoholen indimellem haft lidt for godt fat i mig, men det andet har jeg aldrig følt mig på vippen til at blive afhængig af, siger Thomas Helmig i bogen ”Helmig og kærligheden” fra 2015.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

Hugo har fra ganske lille været vant til at posere i skæret fra fotografernes blitzlys, når han var med sine berømte forældre Renée Toft Simonsen, 53, og Thomas Helmig, 54, til premierer. (Foto: Niels Aage Skovbo)

Synger om sit misbrug

Selv er Hugo helt klar over, hvad stofferne og misbruget gør ved ham.

Og han skriver og synger endda om det.

I starten af februar i år udgiver popkometen sit debutalbum ”Juvenile”, hvor han på flere numre beskriver, hvordan hans flirt med kokainen sårer dem, han elsker.

– Kokain skyllet ud i toilettet, tårer i dine øjne, det er min skyld, bliver du her virkelig? begynder nummeret ”Home”, mens han senere synger:

– Jeg kommer for sent igen. Mine øjne fortæller, hvorfor jeg ikke opfører mig, som jeg plejer, måske kan jeg ændre det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hugo Helmig og Marie Frølund

Hugo er ikke kun afhængig af stoffer – også kærligheden til smukke Marie Frølund har taget på ham. Siden 2018 har de dannet par, og i november sagde hun ja til at gifte sig med ham. (Foto: Instagram (Hugo Helmig)) 

Og på nummeret ”Don’t Wait Up” forklarer den 20-årige misbruger, hvor uansvarligheden stammer fra.

– Klokken fem om morgenen, jeg føler, jeg bevæger mig under vand. Uansvarligt. Jeg tror, jeg har det fra min far.

Thomas Helmig: ”Coke er godt”

Hugos berømte far Thomas Helmig har også selv haft hang til hårde stoffer og alkohol i stride strømme.

– Jeg har alle dage vidst, at man aldrig skal fucke med stoffer. Det har jeg kunnet se omkring mig.

Jeg ved, at coke er godt, indtil det ikke er godt mere, og så bliver det noget rigtig skidt, lød det fra Thomas Helmig i biografien ”Helmig og kærligheden” fra 2015.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hele familien til premiere på Renées filmatisering af ”Karlas kabale” i 2007. Niårige Hugo havde farvet lokkerne sorte i dagens anledning.(Foto: Hanne Juul)

Afhængighed af rusmidler er dog noget, han kender fra egen krop.

– Selv om jeg aldrig synes, at rusen – stoffer, alkohol – har taget magten fra mig, har jeg alligevel været derhenne, hvor jeg syntes, jeg drak for meget.

– Der har været gange, hvor jeg kunne mærke, at jeg havde brug for alkohol og ikke kunne slappe ordentligt af, hvis der ikke var sprut eller vin.

Det er ikke så godt. Hvis man når derud, kan det blive ødelæggende. Man ændrer sig. Det har jeg prøvet.

Jeg har udfordret det så rigeligt og taget for mig af retterne, indrømmer han i bogen.

Også mor Renée har taget stoffer, da hun i 80’erne dannede par med Duran Duran-bassisten John Taylor.

I sin biografi ”Renée – at finde hjem” beskriver hun sig selv som medafhængig, og på et tidspunkt tog hun ecstasy og kokain for at udvide sin horisont.

Kokainen føltes skræmmende godt, erindrer eksmodellen, men ecstasyen gav hende angstanfald – og siden tog Renée aldrig hårde stoffer igen.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close