Christian Kjær smækker med døren: Helt færdig med Danmark

– Vi kommer aldrig tilbage til Danmark, lyder det nu definitivt fra jetsetparret Susan Astani-Kjær og Christian Kjær, 77, som i fjor flyttede til Schweiz – for at blive.

– Vi kommer aldrig tilbage til Danmark, lyder det nu definitivt fra jetsetparret Susan Astani-Kjær og Christian Kjær, 77, som i fjor flyttede til Schweiz – for at blive.

(Foto: Birger Storm)

Mens Michala Kjær har smækket med døren til sin fars liv, har Christian Kjær, 77, smækket døren bag sig til Danmark.

For rigmanden har ingen planer om at vende tilbage, efter at han og Susan Astani, 50, sidste år flyttede til Schweiz.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I godt 11 år har iransk-fødte Susan Astani-Kjær, 49, kysset med den 27 år ældre Christian.
Parret giftede sig i 2014 og har sammen Alexander på otte år. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Det slår Susan Astani fast over for SE og HØR.

– Det er planen, at vi bliver i Schweiz. Vi kommer aldrig tilbage til Danmark, siger hun over telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er slut med forholdet til datteren Michala, 31, – og nu altså også slut med Danmark.
Christian Kjær nåede at være gift med ekskonen Janni Spies, 58, i 10 år indtil 2008 – og ud over Michala har de sønnen Christopher på 23. (Foto: Martin Høien)

Paradoksalt nok er hun og Christian dog i hjemlandet, da SE og HØR taler med dem.

– Vi er i Danmark nu, fordi Christian havde en lægeaftale på Bispebjerg Hospital.

Så der har vi været, og så er vi i Danmark i en uges tid, inden vi rejser tilbage, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Frygter for Christian
Siden coronaen ramte verden, har Christian og Susan og deres børn været fuldstændig isolerede.
– Det har været 100 procent. Det har kun været os og børnene, siden coronaen kom.
Det skyldes selvfølgelig, at vi har frygtet for Christian med hans alder, fortæller Susan Astani, som selv er læge.
Endnu har Christian ikke fået nålen i armen.
– Men vi håber, han snart bliver vaccineret, tilføjer hun. (Foto: Birger Storm)

Adieu, Amalienborg

Parret forlod den danske andedam i vrede, efter at Christian Kjær fik en dom på 30 dages betinget fængsel for at have påkørt en official ved et cykelløb.

Efterfølgende fjernede kongehuset hans ordener og titler, og så smuttede han og Susan Astani.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Engang humørspreder på de bonede gulve – men da ordener og titler sidste år blev flået af hofjægermester Kjær, forlod han kongeriget. (Foto: Hanne Juul)

Det var dog en anden virkelighed, de endte i, da de smækkede med døren til kongeriget og bosatte sig i alpe-, oste- og chokoladelandet.

– Det går godt, men det har været et hårdt år.

Det har været hårdt for os alle sammen, fordi vi har været i total isolation. Vi havde ikke regnet med, at vi bare skulle være alene, da vi flyttede fra Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mens prins Henrik levede, var venskabet lunt og lystigt mellem Christian Kjær og kongehuset.
Men nu er forbindelsen iskold. (Foto: Keld Navntoft)

Vi regnede ikke med, at vores børn skulle have onlineundervisning, så det har været et mærkeligt år, slår Susan fast.

Kjær: Har gjort min pligt

Hun satte for nylig sit hus i Danmark til salg, fordi myndighederne krævede, at hun enten lejede det ud uden opsigelighed eller solgte det.

Og med parrets planer om at forblive udlandsdanskere til deres død er det nu på markedet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vaffelis og viltre sangerinder på Bakken er fortid – Kjær vender aldrig snuden hjem. (Foto: Birger Storm)

Christian Kjær har selv udtalt sig temmelig bastant om sit nu tidligere hjemland.

– Jeg har betalt 200 millioner i skat – så jeg har gjort min borgerpligt – og så behøver jeg ikke at blive hjemme, når de ikke behandler mig ordentligt, rasede den tidligere hofjægermester og prins Henrik-ven.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close