Kendte9. august 2020

Hemmeligt bryllup: Michala Kjær og Patrick Brylov er blevet gift

På trods af corona-restriktioner kunne Michala Kjær og Patrick Brylov i går fejre kærlighed og blive gift ved et hemmeligt bryllup
https://imgix.seoghoer.dk/michala_kjaer_0.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Michala Kjær og Patrick Brylov sagde i går deres livs hidtil største 'ja', da kendisparret blev gift ved et hemmeligt bryllup.

På Instagram har det celebre par delt billeder fra kærlighedsfesten, og Michala har allerede ændret sit navn.

Farmand Christians efternavn Kjær er blevet skiftet ud med Brylov, og det kan man allerede se på de sociale medier.

På billederne kan man se, at det ikke var ved et traditionelt bryllup i en kirke, at Michala og Patrick sagde ja til hinanden.

Det foregik i stedet i en have, hvor brudeparret heller ikke var klædt præcis, som traditionerne ellers siger det.

Artiklen fortsætter under billedet...

Om det var hedebølgens skyld, ved man ikke endnu, men i hvert fald havde Michala droppet at iføre sig en stor og overdådig kjole med slør, slæb og hele svineriet.

I stedet var rigmandsdatteren trukket i en opsigtsvækkende kort sag af en kjole, som lige knap dækkede hendes veltrænede bagdel.

Noget mere traditionelt - og noget mere varmt - var Patrick trukket i sorte bukser og en hvid skjorte.

Dog havde paradisoen droppet blazeren, hvilket man ikke kan fortænke den veltrænede reality-deltager i.

Se flere billeder her:

Sponsoreret indhold