Kendte16. april 2019

Akavet: Kendall Jenner og Jordyn Woods til fest sammen

I weekenden mødte Jordyn Woods for første gang et medlem af Kardashian og Jenner-familien siden utroskabsskandalen. Hun og Kendall Jenner var nemlig til den samme fest, og det forløb sig mildest talt akavet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-02-20_kl._09.24.53.png
 Foto: MEGA

Utroskabsfadæsen mellem Tristan Thompson og Jordyn Woods ligger efterhånden to måneder bagud. Alligevel er der intet, der er glemt, af Khloé Kardashian og resten af hendes familie.

Det kommer tydeligt til kende, da Khloés søster Kendall Jenner i weekenden var til en stor fest, hvor Jordyn Woods også meldte sin ankomst. Det skriver People.

Det amerikanske medie har snakket med en gæst, som var tilstede ved festen. Og ifølge den kilde, var der i den grad spændinger i mellem Kendall og Jordyn, som begge godt var klar over, at modparten også var ved det store pool-party.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega367773_054.jpg
 Foto: MEGA

Kendall Jenner er ikke bleg for at vise sig frem i vovede kjoler - og det forstår man godt (Foto: MEGA)

23-årige Kendall Jenner sad ved et bord med sammen med Justin Biebers kone, Hailey Bieber, da Jordyn Woods kom til fest med blandt andre Jaden Smith. Skæbnen ville det sådan, at de to selskaber sad, så Kendall og Jordyn ikke kunne undgå at få øje på hinanden.

- De fik øjenkontakt, og man kunne se, at de alle syntes, det var akavet. Det kunne man se på deres øjne og kropssprog. Det var ikke svært at se spændingerne, fortæller kilden, som var med til festen, til People.

Lige siden utroskabsskandalen mellem Tristan Thompson og Jordyn Woods så offentlighedens lys, har samtlige medlemmer af Kardashian og Jenner-familien selvfølgelig støttet Khloé Kardashian, som nu lever en tilværelse som single-mor.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega263814_001.jpg
 Foto: MEGA

Khloé Kardashian og Tristan Thompson har datteren True på et år sammen (Foto: MEGA)

For Kendall har beslutningen om at slå hånden af Jordyn formentlig ikke været lige så svær, som den har været for lillesøster Kylie Jenner. Den 21-årige milliardær var nemlig bedste venner med Woods inden hun faldt i armene på Tristan.

De to boede endda sammen, men det satte det upopulære sidespring naturligvis en stopper for. Siden har Jordyn været ude og undskylde sine handlinger.

Det har dog ikke betydet, at hun er kommet ind i varmen hos Kylie og resten af familien. Tværtimod er der fortsat kold luft mellem de to parter, som ikke ser ud til at blive forsonet.

Sponsoreret indhold