Hollywood13. januar 2019

Noget rigtigt lort: Tvunget til at flytte

Justin og Hailey Bieber har set sig nødsaget til at flytte fra den villa, som de betalte mere end 700.000 kroner for om måneden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega332700_023.jpg
 Foto: MEGA

Det kan vist bedst beskrives som noget værre lort, at Justin Bieber og konen Hailey er blevet tvunget til at fraflytte den villa, som de i fællesskab lejede for 700.000 kroner om måneden.

Lejligheden, der er placeret i San Fernando Valley udenfor Los Angeles, havde nemlig problemer med kloakeringen.

Det skriver TMZ.

Men det var ikke de eneste problemer, som Justin og Hailey havde med villaen.

Den store villa med fire soveværelser og syv badeværelser havde nemlig også problemer med airconditionen og opvarmningen af jacuzzien.

Men det var skulle altså være kloakproblemerne, der fik Justin og Hailey til at fraflytte stedet.

Nu leder de så efter et nyt sted, hvor de kan bygge redde sammen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge TMZ er Hailey og Justin efter fraflytningen af den store villa flyttet ind på et hotel i Beverly Hills.

Her prøver de at få det bedste ud af situationen, mens de bor i en af hotellets store suiter.

Justin Bieber og Hailey Baldwin blev gift tilbage i september, efter havde været igennem en romance af den anden verden.

Parret havde været sammen tidligere, men genfandt deres romance i starten af året.

I oktober bekræftede Justin Bieber, 24, og Hailey Baldwin, 22, over for en fan, at de var gift.

I juli blev Justin Bieber, 24, forlovet med Hailey Baldwin, 22, og i midten af september blev parret set på rådhuset i New York, hvor amerikanske medier ikke kunne blive helt enige om, hvorvidt de to unge stjerner var blevet viet eller ej.

Ugebladet People hævdede, at de to unge stjerner giftede sig på rådhuset i New York City, mens amerikanske TMZ til at starte med fastholdt, at de endnu ikke havde givet hinanden deres "I do".

Det gjorde ikke forvirringen mindre, at Hailey Baldwin selv skrev på Twitter, at hun ikke var blevet gift - et tweet hun dog senere hen slettede.

Sidenhen er ægteskabet dog blevet bekræftet, og nu venter hele verden bare på, at Justin og Hailey skal begynde at stifte familie.

Der har dog været forlydender om, at de er uenige om, hvornår det rigtige tidspunkt at få børn er.

Se Justin og Hailey i New York sammen i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold