Hollywood19. oktober 2018

Justin og Hailey til fan: Ja, vi er gift

Der hersker efterhånden ikke tvivl om, at Justin Bieber og Hailey Baldwin er blevet mand og kone
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega257510_001.jpg
 Foto: MEGA

Var han blevet gift - eller var han ikke blevet gift?

Det er det spørgsmål, Justin Bieber-fans de seneste mange uger har hungret efter at få svar på, men det har ikke været ligetil at få et endegyldigt svar.

I juli blev Justin Bieber, 24, forlovet med Hailey Baldwin, 21, og i midten af september blev parret set på rådhuset i New York, hvor amerikanske medier ikke kunne blive helt enige om, hvorvidt de to unge stjerner var blevet viet eller ej.

Ugebladet People hævdede, at de to unge stjerner giftede sig på rådhuset i New York City, mens amerikanske TMZ til at starte med fastholdt, at de endnu ikke havde givet hinanden deres "I do".

Det gjorde ikke forvirringen mindre, at Hailey Baldwin selv skrev på Twitter, at hun ikke var blevet gift - et tweet hun dog senere hen slettede.

De seneste par uger har pilen dog peget mere og mere på, at Bieber og Baldwin ER blevet gift.

Amerikanske TMZ trak i land og bekræftede, at det unge par var blevet viet på rådhuset i New York City den 13. september, og dagen efter præsenterede Justin Bieber Hailey Baldwin som "sin hustru".

Og nu har en fan så spurgt parret direkte og fået svar. Det skriver det amerikanske ugeblad Us Weekly.

- Jeg spurgte dem, om de var gift, og de svarede på samme tid ja, afslører en fan ved navn Nona Melkoni.

Hun fortæller til Us Weekly, at hun sad ved nabobordet på en restaurant, hvor Bieber og Baldwin spiste.

- De var begge meget glade og venlige. Han fortalte mig, at hun er hans engel. De var supersøde, beretter Nona Melkoni.

Sponsoreret indhold